I et velfærdssamfund som det danske er børneopdragelse ikke blot forældrenes opgave, men et anliggende for både samfund og stat. Den store opmærksomhed på børns trivsel og opførsel fra både medier og politikere fortæller om en udtalt bevågenhed og statslig prioritering. Denne samfundsinvolvering gør det vigtigt at se nærmere på børneinstitutionerne.
For hvad er det for mennesker og medborgere, man søger at opdrage børnene til at blive? Hvad er det for værdier for opførsel og omgang, der arbejdes med? - og stemmer de overens med den opdragelsespraksis, der foregår i familier? Hvilke interesser er institutionaliseringen af børneopdragelsen udtryk for, og hvilke konsekvenser har den for børnene og for samfundet?
Med afsæt i sociologen Norbert Elias civiliseringsbegreb forsøger denne bog at besvare disse spørgsmål. På baggrund af etnografiske feltarbejder i børnehaver, folkeskoler og familier, samt interviews med 4-16 årige børn, deres forældre, pædagoger og lærere præsenterer bogen en række analyser af institutionsliv og opdragelse. Formålet er at få indsigt i de idealer og distinktioner, der ligger i den institutionelle organisering af børns liv i det danske velfærdssamfund.
