EBOOK

Fantastiske skabninger og hvor de findes - Filmmanuskriptet

J. K. RowlingSeries: Fantastic Beasts (Danish)
1
(3)

About

Da magizoologen Newt Scamander ankommer til New York, har han i sinde at gøre sit ophold så kort som muligt. Men da han mister sin magiske kuffert, og nogle af hans fantastiske skabninger undslipper, medfører det store problemer for alle …

Filmmanuskriptet til Fantastiske skabninger og hvor de findes er inspireret af Hogwarts-skolebogen af samme navn, som er skrevet af Newt Scamander, og det er J.K. Rowlings – forfatter til den internationale bestsellerserie om Harry Potter – debut som manuskriptforfatter. Rowling formår med et væld af fantasi og et imponerende galleri af bemærkelsesværdige karakterer at skabe episk, spændingsmættet historiefortælling på højt plan. Hvad enten du er fan eller først nu stifter bekendtskab med J.K. Rowlings magiske verden, er dette en perfekt tilføjelse til enhver bogreol.

Filmen Fantastiske skabninger og hvor de findes har biografpremiere d. 18. november 2016.
J.K. ROWLING er forfatteren bag de populære Harry Potter-bøger. Hun fik idéen til Harry Potter på en forsinket togrejse i 1990, hvor hun skrev et udkast til hele serien på syv bøger. Den første bog, Harry Potter og De Vises Sten, udkom i UK i 1997. Det tog ti år at færdiggøre serien, som sluttede i 2007 med udgivelsen af Harry Potter og Dødsregalierne. Harry Potter-bøgerne er blevet solgt i over 600 millioner eksemplarer på 85 sprog, er blevet lyttet til som e-bog i over én milliard timer og er blevet filmatiseret med otte blockbusterfilm.

J.K. Rowling har skrevet tre korte bonusbøger: Quidditch gennem tiderne, Fantastiske skabninger og hvor de findes og Barden Beedles Eventyr til støtte for Lumos, hendes internationale velgørenhedsorganisation for børn. Fantastiske skabninger og hvor de findes har sidenhen inspireret en ny filmserie om magizoologen Newt Scamander.

Harrys voksenliv bringes til live på scenen i teaterstykket Harry Potter og det forbandede barn, som J.K. Rowling skrev sammen med dramatikeren Jack Thorne og instruktøren John Tiffany, og som lige nu bliver sat op flere steder i verden.

Hun har også forfattet en populær krimiserie under pseudonymet Robert Galbraith samt to selvstændige børnebøger, Ickaboggen og Julegrisen.

J.K. Rowling har modtaget mange priser og hædersbevisninger for sit forfatterskab, inklusive en OBE og Companion of Honour samt et gyldent Blue Peter-mærke.

Hun støtter en lang række velgørenhedsorganisationer gennem Volant og har grundlagt den internationale velgørenhedsorganisation Lumos, der har fokus på at reformere familieplejeområdet, og Beira's Place, et støttecenter for kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb.

J.K. Rowling bor i Skotland med sin familie.

Få mere at vide om J.K. Rowling ved at gå til jkrowlingstories.com. Denne spændende e-bogsudgave af filmmanuskriptet til Fantastiske skabninger og hvor de findes er J.K. Rowlings debut som manuskriptforfatter.

Related Subjects

Extended Details

Artists

Similar Artists