100 danmarkshistorier
Format
Format
User Rating
User Rating
Release Date
Release Date
Date Added
Date Added
Language
Language
Dansk
Ebook
(0)
Tabet Af Skåne
1658
by Stig Wørmer
Part of the 100 danmarkshistorier series
Efter et skånselsløst naboopgør i 1658, hvor svenskerne drog over isen og tog os på sengen, måtte vi skamfuldt afstå Skåne, Halland og Blekinge. Siden er området forsvensket og betragtes nu blot som en fjern fætter. Skånelandene var dog danske från början og havde været det i 800 år. Landsdelen, der engang blev besunget som "det smukkeste land i Danmark", var lige så pæredansk som Jylland, Fyn og Sjælland, og kongerigets hovedstad kunne lige så vel have ligget i Lund sammen med ærkebispesædet. I dag vajer det rødgule flag fortsat foran mange sydsvenske træhuse, og siden Øresundsbroens indvielse er der igen blevet hvisket om "Skåne – en født del af Danmark".
Kryds broen med Stig Wørmer, historiker, lektor og journalist, og besøg de tabte besiddelser i broderlandet.
Dansk
Ebook
(0)
Den Danske reformation
1536
by Morten Fink-Jensen
Part of the 100 danmarkshistorier series
I 1517 hamrede Luther ifolge myten 95 teser op pa doren til slotskirken i Wittenberg og sparkede gang i reformationen. Ogsa i Danmark. Nu skulle det vAere slut med aflad, bod og pave, og kun troen pa Gud kunne retfAerdiggore mennesket. Mange steder i Europa greb folk til vaben. I Danmark sloges adel med borgere og bonder i 1534-1536 i borgerkrigen Grevens Fejde, der mundede ud i den danske reformation. Ved 500-ars jubilAeet i 2017 var der ogsa kampe. Dog kun pa ord. Var Luther frelser eller forrAeder? Stod han bag det danske velfAerdssamfund, turisme og uformel omgangstone eller jodeforfolgelser, heksebal og kvindeundertrykkelse?
Dansk
Ebook
(0)
Alle skal kunne læse
1739
by Charlotte Appel
Part of the 100 danmarkshistorier series
For at kende den kristne tro og være lydige mod Gud og konge skulle danskerne konfirmeres. Og for at blive konfirmeret skulle de kunne deres katekismus. Det krævede, at de unge undersåtter kunne læse. I 1739 bestemte den fromme Christian 6. derfor, at alle rigets børn skulle gå i skole og lære læsning og religion. Oppefra har der til alle tider været en hensigt med at få folket til at knække læsekoden, hvad enten målet har været frelse, dannelse eller demokratideltagelse. Også nedefra har læsefærdighed været tiltrækkende – hvad enten det var bibellæsning, et bedre job eller slet og ret videbegær, der drev værket. I dag taler vi mere om læselyst end -pligt, men ambitionen er stadig: Alle skal kunne læse.
Læs indenad med Charlotte Appel, lektor ved Aarhus Universitet, når hun vender siderne i den sidste af de 100 danmarkshistorier.
Dansk
Ebook
(0)
Bajeren kommer
1847
by Allan Leth Frandsen
Part of the 100 danmarkshistorier series
I århundreder havde danskerne drukket øl, der både var surt og svagt. Da brygger Jacobsen lancerede bajeren i 1847, kunne værtshusene nu udskænke en velsmagende og stærkere øl, der hurtigt blev populær blandt københavnerne og snart også i resten af landet. Øltypen var inspireret af moderne bryggeteknik fra Bayern, hvor kulde, humle, længere lagring og en ny type gær gjorde hele forskellen. Også måden, vi har indtaget den gærede drik på, har forandret sig fra vikingernes bælleborde over middelalderens hverdagsdruk til nutidens hipstere, der nipper til trendy mikrobryg. Tag med Allan Leth Frandsen, ølentusiast og vicedirektør i Den Gamle By, på pubcrawl gennem øllets danmarkshistorie. Skål!
Dansk
Ebook
(0)
Danmarks første foto
1840
by Mette Kia Krabbe Meyer
Part of the 100 danmarkshistorier series
En sommerdag i 1840 tog Peter Faber Danmarks første foto på Gråbrødretorv i København. Den nye teknik vakte vild begejstring. Sammenlignet med maleriet var den billig og hurtig, og fotografiet var så detaljeret, at folk mente, at det viste virkeligheden selv. Men verden er ikke sort og hvid. Den står heller ikke stille, og fotografen har til alle tider sat sit eget præg på billedet. Ikke desto mindre himlede mange op over, at det objektive gik tabt, da digitale kameraer vandt frem i 1990'erne. I dag er vi skeptiske, når vi fodres med fiktive billeder skabt ved hjælp af kunstig intelligens.
Sig appelsin til Mette Kia Krabbe Meyer, seniorforsker på Det Kgl. Bibliotek, der siger mere end 1.000 ord med et snapshot af dansk fotohistorie fra sølvkorn til pixels.
Dansk
Ebook
(0)
Stormflod
1825
by Bo Poulsen
Part of the 100 danmarkshistorier series
Havet trængte ind over marker, huse og hele landsbyer, da en voldsom storm ramte det nordvestlige Jylland i 1825. Det ændrede livet i og ved Limfjorden. Nordsøen gennemskar tangen mellem Agger og Harboøre, og saltvand og nye arter truede fjordens sild, ål og helt, mens østers og rødspætter kom til. Fiskerne tog snurrevoddet i brug, og driftige folk byggede moler, moderne diger og høfder. Købstæderne Lemvig, Thisted og Nykøbing Mors blomstrede og gav Limfjordens dronning, Aalborg, kamp til stregen. Nu kunne man sejle mod vest og hente jern, kul og tobak og eksportere stude, korn og flæsk. Udkant var det på ingen måde, og indbyggerne så området som centrum og orienterede sig internationalt mod Norge, Tyskland og Storbritannien.
Opsøg det stormomsuste liv i den internationale udkant med professor i moderne historie Bo Poulsen, Aalborg Universitet.
Dansk
Ebook
(0)
Grønlands Amt
1953
by Jens Lei Wendel-Hansen
Part of the 100 danmarkshistorier series
1953 var et afgørende år i Grønlands historie. Verdens største ø gik fra at være noget så eksotisk som en dansk koloni til noget så kedeligt som et dansk amt. Den grønlandske elite ville lede den fattige nation bort fra sælfangst og ind i det 20. århundrede med sygehuse og moderne skoler. Samtidig krævede FN rapporter fra Danmark om Grønlands status som koloni, og det ville danske politikere undgå. Begge ønsker blev opfyldt, da man ændrede Grundloven og lukkede Grønland ind i Danmarks Rige i 1953. I dag har mange grønlandske politikere foretaget en halv grønlændervending og vil vriste øen fri af rigsfællesskabet.
Jens Lei Wendel-Hansen, postdoc ved Syddansk Universitet og tidligere adjunkt ved Grønlands Universitet, giver det historiske overblik over forholdet mellem Grønland og Danmark. Og over udviklingen både før og efter 1953.
Dansk
Ebook
(0)
Femø
1971
by Anne Brædder
Part of the 100 danmarkshistorier series
I sommeren 1971 tog hundredvis af kvinder færgen til Femø. På den lille ø holdt de verdens første kvindelejr og satte deres kroppe og tanker fri, mens de dansede til Janis Joplin og på fællesmøder og i basisgrupper diskuterede traditionelle kønsroller og patriarkatets undertrykkelse. Bare bryster, korthårsfrisurer og lilla bleer er sidenhen gået over i den kollektive erindring om rødstrømpernes Femølejr og feministiske fællesskab i 1970'erne, mens kvindelejrens senere historie er mere ukendt. De næste par årtier bød både på afmatning inden for hele kvindebevægelsen og opbrud på Femølejren. Især lesbiske kvinder sikrede lejrens overlevelse og har i dag forvandlet øen til et lesbisk fri- og feriested. Tarzan er død, og Jane er på Femø.
Kom med ind bag teltdugen, og lyt til Anne Brædder, postdoc på Roskilde Universitet, berette om 50 års kvindebelejring af en lille ø nord for Lolland.
Dansk
Ebook
(0)
Slaget på Grønttorvet
1918
by Søren Kolstrup
Part of the 100 danmarkshistorier series
En novemberdag i 1918 standsede vrede arbejdere sporvognstrafikken ved Nørreport i København. Da en ung mand med rød fane sprang op på taget af linje 15, trak politiet træstavene, og demonstranterne knyttede næverne. Slaget på Grønttorvet blev en tre dage lang kamp med mange sårede og et propfyldt arresthus. Første Verdenskrig var netop slut, arbejdsløsheden tårnhøj, og overalt var der mangel på brød, brændsel og boliger. Jorden var gødet for revolutionære ideer, og der opstod interne brydninger i arbejderbevægelsen.
Alligevel formåede Socialdemokratiet i 1920 at konsolidere sig som den dominerende kraft i fremtidens arbejderbevægelse, når den ikke lige blev udfordret af interne brydninger, en aktiv venstrefløj, lærerlockout eller store bededag. Drag gennem arbejderhistorien med Søren Kolstrup, tidligere lektor på Syddansk Universitet.
Dansk
Ebook
(0)
Cementen
1889
by Morten Pedersen
Part of the 100 danmarkshistorier series
I slutningen af 1800-tallet rejste driftige danskere til Kina og var foregangsmænd i et af de største industrieventyr nogensinde. På overfladen er det en tør historie om møller og brændeovne, der begyndte på en fabrik med kælenavnet Cementen i Aalborg. Og takket være et sikkert fundament af viden og teknologi stod dansk maskineri lige efter Anden Verdenskrig bag halvdelen af klodens samlede produktion af cement. Cementens danmarkshistorie får også det betonagtige billede af Danmark som landbrugsland til at krakelere. Det er nemlig ikke kun bønder, der har skabt velstand og vækst, og der var industri længe før 1960. I dag bruger hele verden cement og beton til huse, men det grå guld forurener det grønne klima. Det arbejder man på at løse.
Få støbt din viden om industri af Morten Pedersen, dr.phil. og museumsinspektør ved Nordjyllands Historiske Museum.
Dansk
Ebook
(0)
Amerikanisering
1951
by Nils A. Sørensen
Part of the 100 danmarkshistorier series
I 1951 blæste en dansk journalist til kamp mod en invasion. Det var hverken Dybbøl eller Dannevirke, der var truet, men modersmålet, som var under angreb fra Amerika. Frygten for, at "ameridansk" skulle sprede sig, varede ved i årtier, og forargelse har været en fast følgesvend, når nye ting og tanker fra Guds eget land er nået hertil. Samtidig har mange set USA som et forbillede eller ligefrem en mulig fremtid. I over 100 år har danskerne været storforbrugere af amerikansk populærkultur, og også samlebånd, supermarkeder og sociale medier har vi hentet over there. Skepsis over for fx overforbrug og våbenlovgivning har dog gjort Atlanterhavet bredere, og i fremtiden vil færre måske synes, at oversøisk import er cool.
Tag med Nils Arne Sørensen, professor i historie ved SDU, på tur mod solnedgangen i det dansk-amerikaniserede landskab.
Dansk
Ebook
(0)
Modstand
1945
by Niels Wium Olesen
Part of the 100 danmarkshistorier series
De fem forbandede år 1940-1945. Stærke ord og en kamp, der under besættelsen i Danmark stod mellem de gode og de onde. Mellem danskerne og tyskerne. Heltene var de modstandsfolk, der især fra august 1943 kæmpede mod tyskerne. Målet med modstanden var naturligvis Danmarks befrielse. Det sagde de i hvert fald. Men kradser man i overfladen, var motiverne og ikke mindst planerne for efterkrigstiden meget forskellige. Nogle ønskede bare at vende tilbage til tilstandene før krigen. Andre ønskede et nyt og mere moralsk Danmark, mens atter andre ønskede dramatiske forandringer. Måske endda en revolution. Det frygtede de etablerede politikere, og derfor blev mange politikere modstandens modstandere.
Niels Wium Olesen, lektor i historie ved Aarhus Universitet, gør modstand mod mytologiseringer af Anden Verdenskrig.
Dansk
Ebook
(0)
Velgørenhed
1866
by Karin Cohr Lützen
Part of the 100 danmarkshistorier series
"Lad ikke 'de faldne' blive liggende!" Sådan lød et opråb fra en kirkelig forening i København i 1876. Livet i den relativt nye metropol var farligt. Pyntesyge piger og ensomme sømænd risikerede at blive ledt i fordærv. Nogen måtte spænde et sikkerhedsnet ud under de værdigt trængende fattige – altså kun de værdige af dem – så de kunne opfanges, før de dumpede ned i en armod så dyb, at kun det offentlige fattigvæsen kunne overtage plejen af dem. Den frivillige velgørenhed, der blomstrede frem i 1860'erne og 70'erne, kom som regel fra kristne kredse og var måske forsatsen til den statslige velfærd, vi kender i dag. Og som stadig er suppleret af frivilligt socialt arbejde.
Karin Cohr Lützen, lektor på Roskilde Universitet (RUC), har gjort en god gerning og forsynet os med denne bog om at hjælpe andre.
Dansk
Ebook
(0)
Turistlandet
1830
by Mikael Frausing
Part of the 100 danmarkshistorier series
Kinesere med selfiestænger foran Den Lille Havfrue og tykke tyskere i strandtelte. Sådan er turister – lette at gøre grin med og svære at holde af. Og altid andre end os selv. I 1830'erne tog de første turister på udflugt til Møns Klint og Himmelbjerget med hat og spadserestok. Ja, helt til Vestjylland, hvis øde klitlandskab senere blev fyldt op med badehoteller og sommerhuse. Små lokalpatriotiske byer som Broager og Farsø satsede også på at vise sig frem på turismens Danmarkskort og tjene en skilling. For turisme handler også om dannelse og national identitet. Men idealet om det kulturmøde, der kan føre til forståelse og broderskab mellem turister og alle os andre, bliver skubbet til side af flyskam, krydstogtskibenes forurening og charterturisters elendige opførsel.
Turen går til det danske turistland. Og Deres rejsefører undervejs hedder Mikael Frausing, historiker ved Dansk Center for Byhistorie.
Dansk
Ebook
(0)
Dødeligheden daler
1890
by Signild Vallgårda
Part of the 100 danmarkshistorier series
En novemberdag i 1890 gik Georg Brandes den tunge gang gennem Københavns gader med sin datters lig i favnen for at få det afdøde barn fotograferet, som det dengang var skik og brug i det bedre borgerskab. Den 10-årige Astrid var efter få dages sygdom død af difteri. Brandes var langtfra alene med sin sorg. Samme år døde 16.000 børn, som var ti år eller yngre. Årsagerne var især tuberkulose, difteri, diarre og såkaldt medfødt svaghed og tæring. I løbet af 1900-tallets første halvdel faldt dødeligheden dog drastisk. Infektionssygdommene blev sjældnere, familierne mindre, og hygiejnen højnet.
Kom på historisk stuegang med Signild Vallgårda, professor emerita ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, der diagnosticerer, hvorfor danskernes dødelighed dalede.
Dansk
Ebook
(0)
Ekspeditionen til Asien
1618
by Benjamin Asmussen
Part of the 100 danmarkshistorier series
Efter salut fra Kronborg begav Christian 4.s ostindiske flåde sig i 1618 afsted i novembermørket. Målet var Asiens fjerne riger, der duftede dejligt af krydderier, penge og prestige, og trods sørøvere, sygdomme og svigt undervejs nåede fartøjerne frem. Længere væk, end noget dansk skib nogensinde havde sejlet. På bredden af Indiens østkyst grundlagde de udsendte søfolk Danmarks asiatiske udpost, kolonien Trankebar, der i de næste 225 år spillede en vital rolle i dansk søfart. I Asien tjente ivrige iværksættere svimlende summer i 1700-tallet, og nye rederier kastede anker i 1800-tallet. Så når danske containerskibe i dag bryder bølgerne og anløber havne verden over, har de mere end 400 års historie i kølvandet.
Hop ombord med Benjamin Asmussen, museumsinspektør på M/S Museet for Søfart, når han retter kikkerten mod øst.
Dansk
Ebook
(0)
Højskoler for folket
1844
by Ove Korsgaard
Part of the 100 danmarkshistorier series
I 1844 plantede verdens første folkehøjskole flaget i Rødding. Snart voksede bevægelsen fra en åndelig sønderjysk grænsefæstning, der skulle styrke unge karle og piger i kampen mod det tyske, til at få fodfæste over hele landet. Det mægtigste våben var tankegodset fra Grundtvig, som blev højskolernes kerne: Folket skulle uddannes og blive bevidst om dansk sprog, samfund og historie, så det kunne deltage aktivt i det nye nationale demokrati. Værdierne har siden ændret sig parallelt med krige og kriser og under indtryk af karismatiske ildsjæle. Frihed, frivillighed og fællesskab fulgtes af vindmøller, yoga og bongotrommer. Alt sammen til tonerne fra Højskolesangbogen.
Tag på et folkeoplysende højskoleophold med Ove Korsgaard, professor emeritus fra Aarhus Universitet og dansk højskoleverdens grand old man.
Dansk
Ebook
(0)
Færøerne efter freden
1814
by Hans Andrias Sølvará
Part of the 100 danmarkshistorier series
Rigsfællesskabet. Det ynder vi at sige, når Færøerne og Grønland nævnes. Men de fleste danskere har glemt, at Færøerne ved et tilfælde blev ved med at være danske, da vi mistede Norge i 1814. En parentes blev sat ind i Kielerfredens tekst. Det er dog et åbent spørgsmål, hvor fælles Færøerne og Danmark siden har været. På lang afstand har Færøerne udviklet sprog og kultur uden indgriben. Samhørighedsfolk siger, at det netop skyldes forholdet til Danmark. Konflikter har der nu ellers været mange af, spørger man selvstyre- og selvstændighedskræfter. Om læger og om flag. De peger på, at færingerne mistede deres rettigheder i 1814 og igen efter 1849, hvor Grundloven gjorde dem til en del af det danske folk.
Rejs til Tórshavn, og lad Hans Andrias Sølvará, professor i historie ved Fróðskaparsetur Føroya (Færøernes Universitet), være rejsefører i det dansk-færøske forhold.
Dansk
Ebook
(0)
Stegt flæsk med persillesovs
2014
by Caroline Nyvang
Part of the 100 danmarkshistorier series
Stegt flæsk med persillesovs gjorde rent bord, da danskerne i 2014 stemte om en nationalret. Afgørelsen blev krydret med en delikat gang mundhuggeri om mormormad, kønsroller, frikadeller i børnehaven og nationale tilhørsforhold. For mad er langt mere end kalorier og vitaminer. Den er sovset ind i traditioner, idealer, fordomme, kultur og teknologisk udvikling. Nutidens idéer om ægte dansk mad er en smagfuld stuvning af både mælkecentrifuge, skåneærmer, konserves, dybfrost, madpyramider og seks-om-dagen-kampagner. Og mon ikke fremtidens anretninger – på vores lille planet – byder på flere grønne certifikater, insekter og bæredygtige superfoods. For du er, hvad du spiser.
Sæt dig til bords med Caroline Nyvang, seniorforsker ved Det Kgl. Bibliotek, som serverer en appetitlig lille bog om dansk madkultur og kulinarisk egenart. Velbekomme.
Dansk
Ebook
(0)
Den glemte inkvisition
1818
by Lars Andersen
Part of the 100 danmarkshistorier series
Pisken smældede på værtshusholder Otto Nagels ryg i fængslet, hvor han i 1818 sad inde for at stå i spidsen for en tyvebande. I de mørke celler levede de indsatte ikke kun af vand og brød, for den hårde kost bestod også af vold og lang varetægt. Mistænkte havde ikke mange chancer for at bevise deres uskyld. Ville de ikke tilstå, røg de ofte ind på ubestemt tid. Så kunne de lære det. Forhørsdommere, betjente og arrestforvarere lyttede nemlig ikke til folk fra samfundets bund. Grundloven fra 1849 lovede dog bod og bedring i stedet for mishandling af misdæderne, men først i 1919 trådte Danmark med retsreformen ud af enevældens og politistatens skygge. Nu skulle retssikkerhed erstatte magtarrogance.
Lars Andersen, lektor i historie ved Aalborg Universitet, fortæller om 1800-tallets gale og geniale forhørsdommere, der jagtede brutale forbrydere og uskyldige tjenestepiger.
Dansk
Ebook
(0)
Monopolbrud
1962
by Sissel Bjerrum Fossat
Part of the 100 danmarkshistorier series
Stuealteret og dummekassen. Mange navne har det kære fjernsyn, der især fra 1960'erne gav danskerne fælles vaner og oplevelser. Men tv er ikke kun sjov og journalistik. Det er også politik, og derfor blev fjernsynets fortryllende skær kontrolleret. Massemediernes propaganda i 1930'erne skræmte i efterkrigstiden, det samme gjorde Den Kolde Krig. Da verdens første kommunikationssatellit, Telstar, steg til vejrs i 1962, indvarslede den mange nye kanaler. For at holde på de danske seere fik de talende torsoer i TV-Avisen følgeskab af TV 2 i 1988. Mens fjernsynet skabte fællesskab, virker de digitale medier i dag både frisættende og opløsende. Og måske længes vi efter monopolet. I hvert fald beder politikerne DR og TV 2 om sammenhængskraft.
Se flow-tv, slug gamle serier og stream tv-viden med Sissel Bjerrum Fossat, museumsinspektør ved Odense Bys Museer.
Dansk
Ebook
(0)
Museer for folk
1909
by Thomas Bloch Ravn
Part of the 100 danmarkshistorier series
Endeløse rækker af stenøkser. Montre efter montre. Det var virkeligheden på danske museer omkring år 1900, hvor fokus var på fund, forskning og forhistorie. Men det ville nytænkende museumsfolk lave om på. Nu skulle menneskers liv i centrum, og museer skulle være for nogen. Ikke blot om noget. Derfor så folke- og frilandsmuseer dagens lys, og den fjerne fortid var ikke længere vigtigere end den nære tid. Kampen stod også mellem hovedstaden og provinsen. Mellem Nationalmuseet og de mange nye museer. Men i dag er diskussionen en anden. Danskerne strømmer til de kulturhistoriske museer, og succesen rejser det evigt aktuelle spørgsmål: Hvor skal museerne hen i fremtiden? Så måske kan der anes nye kampe i museumshorisonten.
Tag på guidet rundvisning i museernes historie med Thomas Bloch Ravn, historiker og direktør i Den Gamle By.
Dansk
Ebook
(0)
Skrammellegepladsen
1943
by Ning de Coninck-Smith
Part of the 100 danmarkshistorier series
Den 15. august 1943 stormede en flok børn ind på Danmarks første skrammellegeplads. De voksne havde fyldt græsarealet i Emdrup op med gamle brædder og trætte trillebøre, og snart var der jordhuler, murstenshuse og tårne overalt. Idéen viste sig at være så god, at den har holdt sig i mange generationer. Politikere, pædagoger, arkitekter og kunstnere tog den fri, skabende leg til hjertet, i håbet om at børnene kunne blive fremtidens fredselskende bygmestre. Allerede rundt om 1800-tallets sandkasser diskuterede man, om byens børn kunne lege sig til at blive gode samfundsborgere, og i dag er legepladser blevet big business.
Hop på, når Ning de Coninck-Smith, professor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, tager os på en karruseltur gennem legepladsens kulturhistorie.
Dansk
Ebook
(0)
Den store homoskandale
1906
by Niels Nyegaard
Part of the 100 danmarkshistorier series
I 1906 blev 14 mænd anholdt i en stor homoskandale og siden dømt for at have dyrket sex med andre kønsfæller. Pressen døbte retssagen Den store Sædelighedssag. Mens journalister beskrev mændene som kvindagtige og bundfordærvede, diagnosticerede progressive psykiatere dem som personer med en sygelig medfødt kønsdrift. I årtierne fremover regulerede læger, lovgivning og onanibetjente de homoseksuelles lyst og liv. Gradvist begyndte bøsser og lesbiske dog at kunne kysse offentligt og vifte med regnbueflag til Pride-optog. I dag har de fået ret til kunstig befrugtning, adoption og ægteskab.
Spring ud i historien med Niels Nyegaard, postdoc ved Universitetet i Oslo, når han udfordrer idéen om frisindet, der bare er vokset og vokset siden homoskandalen i 1906.
Dansk
Ebook
(0)
Kampen om jorden
1795
by Asbjørn Romvig Thomsen
Part of the 100 danmarkshistorier series
I slutningen af 1700-tallet rullede landboreformerne ind over den danske bondestand. Reformerne var intet mindre end revolutionerende – men for nogle fik de katastrofale konsekvenser. Det gjaldt for gårdmanden Jeppe Espersen og hans familie, der mistede både hjem og levebrød, da godsejeren fik landsbyens jord opmålt og fordelt på en ny og mere rationel måde. Dermed kom familien til at stå på den forkerte side af den gabende kløft, der åbnede sig mellem taberne og vinderne af kampen om jorden. For mænd og kvinder, der ejede jord, var reformerne en succes uden sidestykke, men fra de jordløses perspektiv så det anderledes ud.
Asbjørn Romvig Thomsen, arkivar ved Rigsarkivet i Viborg, skildrer den største omvæltning i dansk landbrugs historie, set nedefra.
Dansk
Ebook
(0)
Sædelighedsfejden
1887
by Cecilie Bønnelycke
Part of the 100 danmarkshistorier series
En kirkeminister på bordel. Kan man forestille sig noget mere skandaløst? Ikke i 1887, hvor det blev afsløret, at minister Jacob Scavenius havde haft en våd aften hos en københavnsk prostitueret. Det blufærdige danske samfund havde i forvejen ondt i kønsmoralen, og sagen om ministerens bordelbesøg udstillede, at der var vidt forskellige standarder for, hvordan mænd og kvinder måtte opføre sig seksuelt. Det blev til Sædelighedsfejden, en årelang diskussion, hvor man for første gang vovede at sætte spørgsmålstegn ved seksualmoralen, der i århundreder ellers havde været en gud- eller naturgiven sandhed. Lige siden Sædelighedsfejden har danskerne lystigt diskuteret det, der sker under tøjet og i sengen. Og vi gør det stadig – #MeToo.
Læs med, når Cecilie Bønnelycke, inspektør på Langelands Museum, løfter dynen og ser på Det Moderne Gennembruds debat om køn, lyst og moral.
Dansk
Ebook
(0)
Atomfrygt
1962
by Casper Sylvest
Part of the 100 danmarkshistorier series
I januar 1962 dumpede en tynd, mørkeblå pjece ind ad brevsprækken hos samtlige danskere. Afsenderen var Statsministeriet, og overskriften lød Hvis krigen kommer. 17 år forinden havde USA afsluttet verdenskrigen med to atombomber over Japan. De dræbte tusinder og satte gang i Den Kolde Krig mellem USA og Sovjet, der gjorde ord som prøvesprængninger, civilforsvar og radioaktivt nedfald til allemandseje. Senere råbte miljødemonstranter nej tak til atomkraft, og det sovjetiske atomkraftværk Tjernobyl nedsmeltede i en stråleregn. I dag er der igen stærke kræfter, der promoverer kernekraft som fremtidens blændende brændstof. På sikker afstand flyver Casper Sylvest, historiker ved Syddansk Universitet, over paddehatteskyen for at overskue, hvordan danskerne håndterede deres atomfrygt.
Dansk
Ebook
(0)
Sejren på Wembley
1983
by Christian T. Jensen
Part of the 100 danmarkshistorier series
"Goal by Simonsen!" Den 21. september 1983 besejrede det danske fodboldlandshold helt uhørt England 1-0 på det ikoniske Wembley Stadium. Straffesparket i kampens 36. minut viste sig enormt vigtigt: Sejrsrusen var euforisk og skabte et fællesskab uden lige – hele Danmarks landshold var en realitet. Det rød-hvide firserholds succes skyldtes ikke bare et stærkt forbund eller en træner med den rette re-seppt, men generationer af boldglade bønder og byboere. Amatørfodbold havde stået stærkt, lige siden en læderkugle trillede over grønsværen første gang i 1883. Og i over 100 år har fans og fæ hujet sig hæse i skummende debatter om amatører vs. professionelle, om fairplay og diktaturer, om kvinder og fodbold – og om dansken er bedre end svensken.
Ph.d. Christian Tolstrup Jensen dribler os gennem dansk fodboldhistorie. Vi skal ikke hjem, vi skal videre.
Dansk
Ebook
(0)
På skinner
1847
by Jens Toftgaard
Part of the 100 danmarkshistorier series
I 1847 tøffede det første tog afsted på de nyanlagte skinner mellem København og Roskilde, og tilskuerne nærmest dånede i tidstypisk teknikfascination ved synet af det dampdrevne vidunder. Lokomotivets sorte røg indvarslede kullets århundrede, og jernbanen forbandt efterhånden hele landet og lagde sveller ud for stationsbyer og brobygning, industrialisering og eksporteventyr. De røde lyntog og hvide intercitytog bragte fart og elegance til rejsen, og passagertallet steg støt trods modkørende konkurrence på motorvejene og i luftrummet. Med elektrificerede metroer og letbaner og nattogenes tilbagekomst er transport på skinner nu måske billetten til en mere bæredygtig planet.
Tag ud og se med Jens Toftgaard, museumsdirektør ved Danmarks Jernbanemuseum, mens han beretter om rejsen fra damp og kul over dieselolie til grøn strøm.
Dansk
Ebook
(0)
Da børnesindet blev sygt
1935
by Jennie Sejr Junghans
Part of the 100 danmarkshistorier series
I 1935 åbnede Danmarks første børnepsykiatriske klinik på Rigshospitalet, skønt feltet ellers ikke var lægefagligt anerkendt. Patienterne var børn, som led af sengevæderi, konflikter, kramper eller mors og fars skilsmisse. Lægerne konstaterede rask væk "degeneration" eller "psykopati" og vejledte forældre i håndfast håndtering eller rådede dem til at sende junior på ophold hos slægtninge i Jylland. Ganske få børn fik psykofarmaka før 1990'ernes DAMP og siden ADHD. Til trods for at børn og unges mistrivsel mere end nogensinde er i søgelyset, ved vi fortsat ikke, hvorfor flere får en diagnose. Vi debatterer stadig, om det skyldes reel mistrivsel, øget sensibilitet, en driftig medicinalindustri eller dårlig opdragelse.
Jennie Sejr Junghans, postdoc ved Syddansk Universitet, udreder børnepsykiatriens historie.
Dansk
Ebook
(0)
Fri porno
1969
by Soren Hein Rasmussen
Part of the 100 danmarkshistorier series
Maske praler vi ikke af at se porno. Men porno er verdens storste kulturomrade. Dens sprog og virkemidler pavirker kunst og litteratur, og porno har fundet vej til reklamer, tegneserier og ugeblade. Med frigivelsen af billedpornoen den 1. juli 1969 blev Danmark det forste land i verden, hvor man kunne nyde boger og film med seksuelle aktiviteter, nar man fik lyst. Porno var nu ikke et nyt fAenomen. Faktisk har der eksisteret porno i mange hundrede ar. Men legaliseringen i 1969 og senere internettet sprAengte alle dAemninger, og bolgerne gik hojt. Endnu i dag diskuterer vi, om pornoen er frisind eller overgreb.
Dansk
Ebook
(0)
Gudhjemtid
1894
by Poul Duedahl
Part of the 100 danmarkshistorier series
Hvad er klokken? Danskerne tjekker i gennemsnit uret 18 gange i dognet, og der er da ogsa nok at holde oje med. Skoletider, spisetider og sengetider - og man skulle jo helst heller ikke komme for sent pa arbejde. ForudsAetningen for at indga aftaler er, at vi alle har den samme tidsforstaelse. I Danmark har vi fulgt det samme klokkeslAet siden den 1. januar 1894. Da gjorde man op med ideen om, at hver landsby havde sin egen lokale tid styret af solens gang over himlen, og universaltiden gjorde landet til en del af en verden med tidszoner. Lige siden har de samme timer, minutter og sekunder vAeret den afgorende malestok i en verden besat af tid. For uden tid, ingen danmarkshistorier.
Dansk
Ebook
(0)
Grundloven
1849
by Bertel Nygaard
Part of the 100 danmarkshistorier series
Folkestyrets fAestning, forAeret af Frederik 7. i faderlig forstaelse, fred og fordragelighed. Sadan hylder vi Grundloven, og vi taler om frisind, danskhed og demokrati. Men faktisk fandt Grundloven fra 1849 sin form midt i europAeisk borgerkrig og revolution, hvor de gamle monarkier faldt pa stribe. Folkelig blev Grundloven kun gennem politisk import fra det store udland. Et rent dansk produkt ville ikke have vAeret nAer sa demokratisk. Og selv om demokrat og demokrati hurtigt blev modeord herhjemme, var det nye folkestyre mest for de fa. Var man fruentimmer eller folkehold, fremmed eller fallent, fattig eller forbryder - eller bare et fjols - kunne man stadig godt glemme alt om politisk indflydelse.
Dansk
Ebook
(0)
Gellerupplanen
1970
by Mikkel Høghøj
Part of the 100 danmarkshistorier series
Danmarks kønneste by. Det blev de nyopførte blokke i Gellerupplanen ved Aarhus i 1970 kåret til. En socialdemokratisk drøm gik i opfyldelse, da Brabrand Boligforening anlagde et af danmarkshistoriens mest ambitiøse boligprojekter, armeret med social omfordeling og lige vilkår for alle. Den modernistiske arkitektur havde en ny tids idealer for familieliv, fritid og forbrug indstøbt i den første beton. Lige fra skraldesug til indkøbscenter – der var tænkt på det hele. Men på forbavsende få år lagde begejstringen sig. Middelklassen fortrak til parcelhusene, og Gellerup og andre montagebyggerier blev nu betragtet som betonslum, grå ørkener og farveløse sovefabrikker.
Tag til åbent hus med Mikkel Høghøj, projektseniorforsker på Nationalmuseet, og hør om visionære velfærdstanker, omdiskuterede ghettolister og nyt liv til en mangfoldig bydel.
Dansk
Ebook
(0)
Husmødre i oprør
1947
by Astrid Elkjær Sørensen
Part of the 100 danmarkshistorier series
I februar 1947 protesterede tusindvis af husmødre på Christiansborg Slotsplads i den bidende vinterkulde. Den type protester var ellers især forbeholdt mænd. Men en stram rationeringspolitik og lange køer til butikkerne kastede skygger over håbet om en lysere fremtid efter besættelsestiden. Hverdagen for kvinderne var, at de allerede knoklede i hjemmet, og nu skulle de også gøre det på arbejdsmarkedet. De var ikke kun interesserede i pletfjerning, rullepølsepresser og kogekunst. De var politisk engagerede og samlede sig i de kommende årtier i kvindesags- og husmororganisationer. I dag sysler flere igen med rollen som hjemmegående tradwife, mens debatten om kønsroller og kvinders mental load simrer.
Tag på hovedrengøring med historiker Astrid Elkjær Sørensen, når hun støver husmødrenes glemte kvindekamp af.
Dansk
Ebook
(0)
Blodbad i Stockholm
1520
by Jeppe Büchert Netterstrøm
Part of the 100 danmarkshistorier series
Efter en rask erobringskrig i nabolandet inviterede Christian 2. den svenske elite til en overdådig kroningsfest på det kongelige slot i Gamla stan. Men pludselig smækkede portene i, og en skueproces af en retssag begyndte mod de intetanende gæster. Bag anklageskriftet stod danskekongen og den hævngerrige svenske ærkebisp Trolle, der plæderede for dødsstraf til kætterne. I to døgn flød blodet på Stortorget, og da det var tørret ind, var flere end 80 henrettet. Senere mistede også Kalmarunionen hovedet.
Var Christian Tyran og bispen så onde, som vi husker dem? Eller skyldes deres eftermæle oprørsleder Gustav Vasas effektive propaganda? Tre år senere kunne han lade sig krone som konge af Sverige. Tag på historisk sightseeing i Stockholm med Jeppe Büchert Netterstrøm, lektor på Aarhus Universitet.
Dansk
Ebook
(0)
Kongen Og Grevinden
1850
by Claus Møller Jørgensen
Part of the 100 danmarkshistorier series
I 1850 var der royalt bryllup i Frederiksborg Slotskirke. Men det var en usædvanlig brudefærd, for den foregik bag lukkede døre, og bruden var af borgerlig byrd. Louise Rasmussen og Frederik 7., der besteg tronen to år tidligere, havde kendt hinanden siden kronprinsens unge udsvævende dage, da hun var balletdanser og hans nære ven avisudgiveren Carl Berlings elskerinde. 'gteskabet, der forargede vidt og bredt, ophøjede Louise til lensgrevinde af Danner, og hun og ekskæresten, nu kammerherre, fik betydelig indflydelse på kongen. Triumviratet var et konstant stridspunkt i dansk politik årtiet igennem og førte til flere stormfulde regeringskriser.
Claus Møller Jørgensen, lektor i historie på Aarhus Universitet, skildrer trekantdramaet, der satte følelserne i kog på Christiansborg og gjorde livet svært for den forelskede konge.
Dansk
Ebook
(0)
Den Sidste Viking
by Sarah Croix
Part of the 100 danmarkshistorier series
En septemberdag i 1066 var det pludselig slut for den ellers succesfulde norske kong Harald 3. Hårderåde. Den såkaldte sidste viking, hvis CV talte utallige slag, lange rejser til bl.a. Kyiv og tjeneste hos kejseren i Konstantinopel, blev dræbt af en pil på slagmarken ved Stamford Bridge. Han havde forsøgt at gøre sine skandinaviske kongekollegaer kunsten efter og erobre England. Nederlaget satte punktum for det nordiske herredømme derovre, men også for den sagnomspundne vikingetid. Betegnelsen for den historiske periode blev opfundet af en dansk arkæolog i 1870'erne for at styrke fortællingen om nationen og er siden blevet brugt og misbrugt af fodboldfans, nazister og smørproducenter.
Tag på togt med Sarah Croix, arkæolog og lektor ved Aarhus Universitet. Tiden er kommet til at få skilt vikingeskæg fra vikingesnot.
Dansk
Ebook
(0)
Flugten Til Danmark
1952
by Peter Krogsted Nielsen
Part of the 100 danmarkshistorier series
Krige, konflikter og forfølgelser har gennem tiden fået tusindvis af mennesker til at sætte kurs mod Danmark. En ny udlændingelov i 1952 fastsatte de regler, der har formet "de fremmedes " liv: Nogle er velkomne, andre er ikke. Nogle kan blive, andre skal "hjem " . Flygtninge er strømmet til fra hele verden i båd, bil og til fods – eller på en hjemmelavet vandcykel. De har forladt alt, de kender, i håbet om at kunne få beskyttelse mod forfølgelse og tortur , og de har trodset druknedød og samvittighedsløse soldater. For både 1700-tallets huguenotter og nutidens syriske og ukrainske krigsflygtninge har det været et spørgsmål om liv eller død – for Danmark er det et spørgsmål om, hvor grænsen skal gå. Følg i flygtningenes fodspor, når historiker Peter Krogsted Nielsen beretter om mennesker , der har risikeret alt på rejsen mod sikkerhed og fred.
Dansk
Ebook
(0)
Nobelprisen Går Til …
1903
by Kristian Hvidtfelt Nielsen
Part of the 100 danmarkshistorier series
Med hele ti videnskabelige nobelpriser ligger Danmark højt på den internationale rangliste, og fra læge Niels Finsen i 1903 til kemiker Morten Meldal i 2022 går der en lige linje, hvad angår excellent videnskab og samfundsengagement. De danske "nobeller" har alle markeret sig som formidable forskere og brillante banebrydere med ønsket om at skabe en bedre verden med ny og nyttig viden. Samtidig har de brugt prisen til at sende et klart budskab fra forskningens frontlinje til magthaverne: Her går det godt – send flere penge! Nobelprisen varetages i dag af et omfattende system med fond, museum og eget mediehus, og prisen kan have betydelige politiske og økonomiske konsekvenser. Det er derfor aldrig ligegyldigt, hvem den næste nobelpris går til.
Tag til prisfest med Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor på Aarhus Universitet, og kom tæt på de danske laureater.
Dansk
Ebook
(0)
Kvinderne Får Stemmeret
1915
by Nina Koefoed
Part of the 100 danmarkshistorier series
Grundlovsdag 1915 marcherede tusindvis af kvinder i sirlige rækker mod Amalienborg. Unge som gamle var de mødt op for at markere, at årtiers kamp for kvindelig valgret var slut. Vejen til stemmeurnerne var brolagt med mistro og tvivl om fruentimmernes politiske formåen. Men med den kommunale valgret i 1908 rakte man kvinderne en lillefinger, og under indflydelse af ægteparret Matilde og Fredrik Bajer og andre ihærdige kvindesagsforkæmpere væltede modstanden mod kvindelig valgret som dominobrikker. Grundloven fra 1915 huskes i dag som kvindernes grundlov. Spørgsmålet om medborgerskab og ligestilling er dog stadig lige aktuelt. Især for borgere uden indfødsret og under værgemål, som stadig står uden valgret til Folketinget.
Sæt kryds ved Nina Javette Koefoed, historieprofessor og afdelingsleder på Aarhus Universitet.
Dansk
Ebook
(0)
Nederlagets ekko
1864
by Sine Krogh
Part of the 100 danmarkshistorier series
En årelang strid om Slesvig og Holsten endte i 1864 med en knusende tysk sejr over et underlegent dansk forsvar. Tabet af menneskeliv og landområder satte sig dybe spor, og en ny grænse blev trukket ved Kongeåen. Politikerne i København sloges hidsigt videre om, hvis skyld det var. Nu var det op til ånds- og kulturliv at overvinde undergangsstemningen, så den amputerede småstat kunne genfinde troen på fremtiden. Forfattere, digtere og kunstnere tog livtag med traumet og dyrkede både de halve sejre og indsatsen fra de standhaftige soldater, men hudflettede også krigens meningsløshed. Efter at krudtrøgen over Als for længst var drevet bort, levede erindringen om 1864 videre i bøger, malerier og sange.
Lyt til nederlagets ekko med kunsthistoriker Sine Krogh og lektor i tysk Anna Sandberg, begge fra Københavns Universitet.
Dansk
Ebook
(0)
Nationalromantik bliver folkeeje
1826
by Lone Kølle Martinsen
Part of the 100 danmarkshistorier series
Med en beslaglagt flåde, en statsbankerot og et tabt Norge så det kulsort ud for Danmark i begyndelsen af 1800-tallet. Tiden kaldte på åndelig og kulturel oprustning, og i historie, myter og sagn var der trøst at hente. Med B.S. Ingemanns historiske tjubangromaner, der udkom fra 1826 og i folkemunde blev døbt Kongebøgerne, fik en regulær nationalromantisk bevægelse vind i sejlene. Her kæmpede mægtige mænd og kvinder som Valdemar Sejr og dronning Margrete side om side med handlekraftige repræsentanter for folket. Serien fik kolossal betydning for forståelsen af, hvad det ville sige at være dansk. 200 år senere er gravhøje, guldalderbakker og brede bøge stadig vigtige fælles symboler for mange.
Tag med Lone Kølle Martinsen, forskningschef på Frederiksborg, på litterær rundrejse i århundredets mest læste bøger (næst efter Bibelen).
Dansk
Ebook
(0)
Dronningen griber magten
1387
by Mikkel L. Jespersen
Part of the 100 danmarkshistorier series
En sensommerdag i 1387 greb Margrete 1. magten. Ugen forinden var hendes søn, teenagekongen Oluf, pludselig død, og Norden stod uden regent. Men ikke længe. Som datter af Valdemar Atterdag kendte Margrete magtspillets regler, og ved snarrådig snilde blev hun indsat som rigets overhoved. Efterfølgende satte hun sine krigslystne konkurrenter skakmat og forenede Norden. Margrete var nu middelalderens mægtigste majestæt. Andre dronninger som Thyra, Dorothea eller Sophie Amalie har måttet stå i skyggen af deres mænd. Ikke desto mindre er det ikke blot lykkedes dem at opfostre magtbegærlige sønner, men også at præge nationens sindelag.
Følg med, når museumsinspektør Mikkel Leth Jespersen røber, hvordan landets dronninger fra den ene Margrete til den anden har været med til at forme Danmark.
Dansk
Ebook
(0)
Torvedag
1422
by Bjørn Poulsen
Part of the 100 danmarkshistorier series
I dag er strøget i mange byer mennesketomt, og shopping henlagt til megacentre og nettet. I middelalderen og helt frem i 1800-tallet var torvet et naturligt samlingspunkt for handel og liv. Her solgte bonden korn og flæsk, og købmanden præsenterede fristende luksusvarer fra fremmede himmelstrøg.
Byer angiver ofte og med stor stolthed regenter som deres officielle grundlæggere. Især Erik af Pommern er kendt som bystifter og manden bag købstædernes monopol med sin kanoniserede købstadsforordning fra 1422. Men det var ikke kongers kolde dekreter, der skabte og udviklede bysamfundene. Handel, håndværk og borgernes eget styre var mindst lige så afgørende kræfter i den urbane udvikling.
Tag til torvedag med Bjørn Poulsen, professor på Aarhus Universitet, i middelalderens små og store stæder.
Dansk
Ebook
(0)
Slaveoprøret på Sankt Jan
1733
by Louise Sebro
Part of the 100 danmarkshistorier series
På den dansk-vestindiske ø Sankt Jan var vold, sult og hårdt arbejde hverdagskost for de slavebundne mænd og kvinder. En novemberdag i 1733 slog de tilbage: Bevæbnet med sukkerknive snød 12-14 mænd sig ind på de danske soldaters fort og indledte et blodigt slaveoprør, der skulle blive et af de længste i Caribien. Måneders guerillakrig endte med et tragisk kollektivt selvmord, der nok afsluttede kampene, men som stadig mindes på øerne i dag. Selv om magthaverne vandt til sidst, fik oprøret kolossal betydning. Det er fortællingen om savn og overlevelsesdrift, tro og identitet, sammenhold og konflikt – og ikke mindst indgroet racisme hos en usentimental kolonimagt.
Tag til Vestindien med Louise Sebro, museumsinspektør på Museum Lolland-Falster, og få en rundvisning i et mørkt kapitel af Danmarks kolonihistorie.
Dansk
Ebook
(0)
Svenskekrigene
1658
by Sebastian Olden-Jørgensen
Part of the 100 danmarkshistorier series
Fjender. Sådan var forholdet mellem danskere og svenskere efter en rask lille krig i sommeren 1657. Krigen udviklede sig i 1658 til en katastrofe, der reducerede det danske rige til en svensk lydstat. En panikfred fulgte inden en toårig belejring af hovedstaden, hvor kampgejst afløste modløshed. Udenlandske tropper og flåder afgjorde kampene, og den politiske ligevægt i Norden blev genoprettet. Men kong Frederik 3. høstede den helt store gevinst, da han i 1660 kuppede sig til enevælde. Og selv om svenskerne og danskerne ikke længere ligger i blodig krig, har Svenskekrigene sat sig dybe spor i rivaliseringer og københavneri. Sebastian Olden-Jørgensen, lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, skildrer nogle af de mest skæbnesvangre krige, Danmark har oplevet – og følger både historien og myterne til dørs.
Dansk
Ebook
(0)
Hertugdømmet
1232
by Carsten Porskrog Rasmussen
Part of the 100 danmarkshistorier series
Forvirrende og fascinerende. Sådan er Sønderjyllands historie. Hele miseren begyndte i 1232, da kong Valdemar Sejr lovede landsdelen til sin søn Abel som hertugdømme. Så var der ro på bagsmækken, troede Valdemar. Det gik helt anderledes. Landsdelen blev hertugdømme i 600 år og voksede i den tid væk fra Danmark. Nok kom Sønderjylland tilbage til den danske konge i 1460, men det var stadig hertugdømme og noget for sig. Så den store nationale danmarkshistorie om et samlet rige passer Sønderjylland ikke ind i. I 1800-tallet kom danskere og tyskere op at slås om landsdelen. Kampen gjaldt også fortiden, for hvem havde historisk ret til området?
Carsten Porskrog Rasmussen, museumsinspektør ved Museum Sønderjylland, følger landsdelens historie og vigtige politiske begivenheder i næsten 600 år.