Jesus
Part of the Tænkepauser series
Jesus er en superstar. Alle kender ham, mange forguder ham, og en del historikere tror, han havde sin gang pa jorden. Om end han nok ikke gik pa vandet. Til gengAeld matte han sluge kamelen og ga fra Herodes til Pilatus blot for at ende pa korset. Men hvorfor skulle en jodisk handvAerker fra UdkantspalAestina overhovedet derop? Var Jesus militant oprorsleder, gudsbenadet storyteller eller slet og ret Guds son? Halleluja for Kasper Bro Larsen, teologisk snushane pa Aarhus Universitet, der har sat sig for at optrevle verdenshistoriens storste kriminalgade.
Design
Part of the Tænkepauser series
Design er mere end det, der møder øjet. En lænestol og en betalingsapp fortæller ikke kun, hvordan vi skal bruge dem rigtigt. De rummer også holdninger til, hvad der er vigtigt. Uanset om de er bøjet i stål i storindustrien, eller en snedker har slebet kanterne, er ting også altid sager, fortæller Peter Gall Krogh, stoflig arkitekt ved Aarhus Universitet. Før lampen træder i karakter, har designeren nemlig givet den form og afprøvet og forkastet eller forfinet ideer. Sådan har vi gennem tiden opfundet både den mobile telefon og den bæredygtige deleøkonomi. Og den dybe tallerken.
Rock
Part of the Tænkepauser series
Det hviner og hyler og lyder af guitar. Trommerne tromler, og bassen bumler. Stemmen klager over kærlighed og kapitalisme. Og så rokker vi alle med. Eller i hvert fald de utilpassede og de søgende, de oprørske og de sentimentale. De har gjort rocken til et hjem og en vidt forgrenet genre med postpunk og heavy, poprock og indie. I dag klimprer krisen dog kunstnerisk og kommercielt, fremfører Henrik Marstal, udøvende musikforsker ved Rytmisk Musikkonservatorium. Men selv om rocken har mistet lidt af pusten, slår han et taktslag for dens relevans som samtidskunst. Er I klaaaaaar derude?
Alene
Part of the Tænkepauser series
Det er ikke kun singler, der er herre i egen villa, lejlighed eller mikrobolig. Over hele kloden flytter mennesker fra hinanden, og vi bor alene som aldrig før. I Skandinavien er vi verdensmestre i at bo alene, men eneboere er sjældent mutters alene, fortæller Aarhus Universitets selskabelige antropolog Rikke Sand Andersen. Nogle har den eneste ene på en anden matrikel. Andre lever i godt selskab med hunde, planter eller spøgelser. Uanset om vi drømmer om eget badeværelse eller ønsker at trække os fra sociale forpligtelser, kan vi dog aldrig gå solo uden andre.
Konkurrence
by Christian Tolstrup Jensen
Part of the Tænkepauser series
Verdens lykkeligste folk! Fem kilometer på tyve minutter! Vi måler og vejer alt og alle som aldrig før. Med internationale ranglister og sportsur på håndleddet har konkurrencen taget kampen op med det moderne samfund og den enkeltes liv. Når vi arbejder og har fri, dyster vi om at komme hurtigere til tiden. For kappestrid er leg, vi kan lære af, og konkurrenter er rivaler, der kan gøre os bedre. Men det konstante udskilningsløb sætter også folk af holdet, fortæller Christian Tolstrup Jensen, fair idrætshistoriker ved Malmø Universitet. Og det eneste, der er mere træls end at tabe, er slet ikke at være med.
Netværk
Part of the Tænkepauser series
Er du utro, har du sex med hele verden! Den sandhed serveres med et glimt i øjet af Jens Mogens Olesen, biologiprofessor ved Aarhus Universitet. Forklaringen er, at du gennem dit netværk er forbundet med alle andre mennesker, sexpartnere eller ej. Du er f.eks. kun seks håndtryk fra Barack Obama og enhver anden person i hele verden. Se, det giver da et vist vingesus til smalltalken med den vindtørre borddame til familiefesten - hvem ved, om hun kender en, som du gerne vil kende?
Folk
Part of the Tænkepauser series
"For folket!" Sådan kunne man engang brøle og stole på, at horder af spændstige unge mænd kom kampberedte springende til. Tiderne skiftede, og i dag klæber der en uhumsk dunst af gas og galninge til ordet, som får os til at sive, skulle nogen brøle det. Men Over Korsgaard, professor i pædagogik ved Aarhus Universitet, viser, at folkets status faktisk er dét, vi strides om i dag, når vi diskuterer identitet, værdier og danskhed: Er fattigrøve, fruentimmere, forbrydere, fjolser og fremmede en del af folket?
Rytme
by Birgitte Stougaard Pedersen
Part of the Tænkepauser series
Følg rytmen, siger dem med en tone i livet. Det er sværere end som så. For rytme svæver frit i luften, indtil vi sanser den. Manglende rytmesans betyder dog ikke, at vi skal føle os ude af takt med omverdenen. Ifølge Birgitte Stougaard Pedersen, Aarhus Universitets træfsikre rytmeekspert, er rytme meget mere end gentagelser i musik. Rytmer er overalt, de påvirker vores måde at opfatte livet på og opstår i mødet mellem begivenheder, tid og energi. Derfor former rytme både samfund og kropslige fornemmelser – det ses også på alle os, der ikke kan ramme beatet på dansegulvet.
Tal
Part of the Tænkepauser series
1, 2, 3 og så videre i 1 uendelighed. Men så nemt er det bogstaveligt talt ikke at holde tal på tallene. Der er nemlig ikke bare 1 uendelighed i tallenes verden, men faktisk uendeligt mange uendeligheder. Alene tallene mellem 0 og 1 vil det være umuligt for de fleste mellem 0 og 100 at sætte tal på. Måske lige med undtagelse af Henrik Kragh Sørensen, 1 talnørd fra Aarhus Universitet. På side 6 kan han endda forudsige, at det tal, du tænker på, er 42. Men rolig nu, han kan ikke læse hver eneste tanke, du får; han er bare god til at regne den ud.
Leg
by Marc Malmdorf Andersen
Part of the Tænkepauser series
Leg er ikke kun for born og barnlige sjAele. Alle vi kedelige voksne leger ogsa. Vi giver bare kun fantasien frit spil sammen med familie og gode venner. Der er nu ingen grund til at vAere flov over vores legesyge ifolge Marc Malmdorf Andersen, hojtudviklet legebarn ved Aarhus Universitet. For leg er en form for videnskab, hvor vi ved at afprove det ene skore pafund efter det andet ikke bare bliver bedre voksne og mere kreative; vi kan ogsa fa kAerligheden til at vokse og redde hele verden. Det er da ikke noget at ga stille med dorene med, nar det tilmed er smadderskAegt.
Staten
Part of the Tænkepauser series
Staten, det er mig! Sådan har konger og diktatorer erklæret igennem tiden, men sommetider tager de fejl. Et velsmurt statsapparat er ikke kun magtens forlængede arm, men lægger også arm med magten. Embedsmænd skal både assistere og inddæmme ministre, så de både udøver og overholder loven. I hvert fald i et demokrati, hvor papirnussere og paragrafryttere gør vores liv mere tillidsfuldt ifølge statelig samfundsforsker David Andersen fra Aarhus Universitet. Han gransker alt det med småt om det offentliges kontrol med den enkelte. Og afslører, at et effektivt bureaukrati kræver en rask lille krig.
Europa
Part of the Tænkepauser series
Kold, mørk og beskidt, præget af overtro og brutalitet. Faktisk lige til historiens mødding. Sådan tænker vi tit på middelalderen. Men den lagde ifølge Jørgen Møller, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, brostenene til nutidens Europa. For uden periodens genstridige adelsmænd, magtbegærlige paver og griske købmænd ville demokratier, retsstater og frie markedsøkonomier aldrig have set dagens lys i Europa. Og Europa ville ikke være en mirakuløs undtagelse fra historiens regel om korruption, elendighed og diktatur. Men nok bare en by i Rusland.
Musik
by Steen Kaargaard Nielsen
Part of the Tænkepauser series
De fleste af os er lutter øren, når musikken spiller. I hvert fald så længe den falder i vores smag. Hvis ikke vil vi prøve at vende det døve øre til. Men oftere og oftere uden held. For på grund af den digitale udvikling minder musik mere og mere om vand. Begge dele trænger ind overalt – især i ørene. Ifølge Steen Kaargaard Nielsen, musikforsker ved Aarhus Universitet, er der to sider af sagen: Enten er vores opskruede forbrug af vellyd beviset på musiks livsvigtige betydning for os. Eller også får sød musik 24/7 os til at miste evnen til at høre ordentligt efter.
Ingenting
by Martin Demant Frederiksen
Part of the Tænkepauser series
Der er ingenting at være bange for. Tomhed, død og fravær skræmmer os ellers mere end noget andet, men vores frygt er helt og aldeles grundløs. Der vil altid være et eller andet, for hverken noget eller ingenting kan eksistere alene; de er indbyrdes afhængige. Det er nemlig kun ved, at dele af verden træder i baggrunden og forsvinder, at andre dele kan blive til noget. Det ved om nogen Martin Demant Frederiksen, ekspert i nul og niks ved Aarhus Universitet, da han har fyldt en hel Tænkepause med alt det, der ikke findes, men som giver mening til alt det andet.
Monstre
Part of the Tænkepauser series
Hvorfor læser vi tonsvis af bøger om uhyggelige væsner, som slet ikke findes i virkeligheden? Mathias Clasen er ph.d. og Aarhus Universitets ekspert i vampyrer, zombier, afhuggede hoveder, flænset kød og sprøjtende blod. Han ved bedre end nogen, hvad der skal til, for at en historie bliver rigtig klam og gruopvækkende. Eller med andre ord: rigtig pirrende og tiltrækkende. Og han ved, hvorfor vi er magnetisk tiltrukket af monstre. Svaret kan nemlig findes i vores DNA og evolutionshistorie.
Re
by Sasja Emilie Mathiasen Stopa
Part of the Tænkepauser series
re virker som et fortidslevn. Den angår bare ømskindede adelsmænd og stakkels kvinder fra traditionelle kulturer, hvis familier føler deres ære gået for nær. Vi selv lever frigjort af indskrænkede æresbegreber. Tror vi. For ifølge Sasja Emilie Mathiasen Stopa, ærværdig teolog ved Aarhus Universitet, jagter vi stadig hæder og ære. Ikke mindst på Facebook. Det er kun reglerne for at opnå anerkendelse, der forandrer sig. Nu skal vi knokle os til den i stedet for at arve den. Den eneste trøst er, at i døden er stilling, status og rigdom lig et nul. Således forgår verdens ære.
Data
Part of the Tænkepauser series
Vi er vores data. Skruppelløse it-giganter gør os til viljesvage forbrugere ved hjælp af søgehistorik, hemmelige algoritmer og diskriminerende kunstig intelligens. Alligevel afgiver vi følsomme oplysninger mod at få et lidt lettere liv. Og så ignorerer vi, at vores adfærd ubemærket ændres, og truslen mod demokratiet vokser. Den slappe standardindstilling kan Anja Bechmann, opdateret medieforsker ved Aarhus Universitet, stramme op på ved at minde os om, at vi med vores krop, handlinger og værdier er mere end de spor, vi efterlader os i diverse databaser. I hvert fald lidt endnu.
Emojis
Part of the Tænkepauser series
Nogle afskyr emojis, fordi de efter sigende forfladiger sproget, andre tyr til hele arsenalet af grinende, grædende og grublende billedsymboler i snart sagt hver eneste besked. Ifølge Tina Thode Hougaard, dekrypterende sprogforsker ved Aarhus Universitet, er emojis dog ikke bare ligegyldig staffage i vores digitale kommunikation, men de små detaljers kunst. De giver nuancer til vores samtaler, som bogstaver ikke kan få frem, og en velvalgt smiley kan endda sikre, at vi ikke taber ansigt over for hinanden. Det er faktisk bare at finde en grimasse, der kan passe 😂 😭 🤔
Risiko
by Antoinette Fage-Butler
Part of the Tænkepauser series
Livet er en risikabel affære. Vi dør af at leve, og vi må endda erkende, at vores risikosamfund skaber den ene livsfare efter den anden på en planet truet af undergang. Denne evige usikkerhed risikerer at lamme os så meget, at vi helt mister modet til at prøve os selv af. Men ifølge Antoinette Fage-Butler, veltalende vovehals på Aarhus Universitet, kan vi lige så godt se i øjnene, at risiko udgør en uundgåelig del af tilværelsen. Til gengæld kan vi ved at udfordre skæbnen i ny og næ også finde et potentiale for forandring, som vi næppe tør risikere at leve foruden.
Karma
by Marianne Qvortrup Fibiger
Part of the Tænkepauser series
Karma er ved at erobre verden. Dog i en noget nedskrevet udgave. For i den indiske originaludgave er karma nAermest matematik for viderekomne, hvor malet er engang at undslippe en ellers uendelig rAekke af genfodsler. Vi velfAerdsdanskere tager nu ikke det oldgamle begreb sa seriost. Vi vil bare have plusser i det moralske regnskab nu og her. Heldigvis har Marianne Qvortrup Fibiger, religionsvidenskabelig karmakender ved Aarhus Universitet, sa stort overskud pa sin karmakonto, at hun gerne vil give lidt videre til alle os med minus pa bundlinjen.
DNA
Part of the Tænkepauser series
DNA er en sladrehank. Det røber forfædres eskapader og afslører forbrydere og fjerne slægtninge. Vi kan ikke løbe fra vores arv. Men DNA angår ikke bare fortidens anliggender. Ifølge Lotte Bjergbæk, medfødt nysgerrig molekylærbiolog ved Aarhus Universitet, er det ældgamle molekyle fremtiden. For det kan have stort potentiale at være lille. I teorien kan vi lagre hele verdens data i et par kilo DNA, og med kun en smule kan vi klone uddøde arter. Uden DNA fra fortidens kæmper får vi dog ikke dinosaurerne tilbage. Således er biologien fortsat herre over eget liv.
Krig
Part of the Tænkepauser series
Krig er ustyrlig. Den kommer altid ud af kontrol, erobrer hver eneste samfundsfunktion og gor sig selv til altings endemal. Ganske destruktivt, javel, men denne odelAeggelsestrang fyrer ogsa op under vores skaberkraft og resulterer i teknologiske, medicinske og organisatoriske landvindinger, som det ellers havde taget en krig at na frem til. Krigens uforudsigelige vAesen overrumpler dog ikke Gorm Harste, Aarhus Universitets fredselskende feltherre. Han er bombesikker pa, at krig er ligesom en skoleklasse sukkerdopede adhd-elever. Ingen af delene er til at fa styr pa.
Jorden
Part of the Tænkepauser series
Alt, der glimter, er ikke guld, men kan alligevel være meget værd. For klodens klippelag huser litium, uran og andre skatte, vi hastigt stamper op til både bilbatterier og vindmøller, men som tager milliarder af år at lægge grunden til, fortæller Bo Holm Jacobsen, flercellet geolog ved Aarhus Universitet. Han afdækker planetens gigantiske historie om kontinenters dans og vulkaners ild, grundstoffers skær og dyrearters død. Hvis vi mennesker lægger øret til Jorden og stopper med at udpine den, kan vi få 100 millioner år mere. Selv om også vi en dag som dinosaurerne forsvinder fra dens overflade.
Karriere
Part of the Tænkepauser series
Karrieremennesker arbejder målrettet for magt, status og penge. En karriere er ifølge Rie Thomsen, karrierebevidst karriereforsker ved Aarhus Universitet, dog ikke lig med en konkurrence for få udvalgte. Vi kan alle tage aktiv stilling til vores levevej og med fordel opfatte den som en rejse gennem livet. Vi skal styre retningen mest muligt selv, men forlige os med, at tilfældigheder, lykketræf og uheld kan påvirke løbebanen. Når vi lærer at gøre karriere, opnår vi bedre målet med hele tilværelsen: at få arbejdsliv og resten af livet til at gå op i en højere enhed.
Integration
Part of the Tænkepauser series
Integration er som en glidebane. Selv om vi starter med at lovsynge antallet af danskpakistanere pa medicinstudiet, ender vi umAerkeligt med at skAendes om kriminelle indvandrerdrenge, syrienskrigere og frikadeller i bornehaven. For enden af den glatte overflade er malet altid, at 'de' skal blive som 'os': Smid torklAedet, lad forhuden vAere, og sla katten af tonden. Derfor skaber i-ordet ifolge Mikkel Rytter, velintegreret halalhippie pa Aarhus Universitet, faktisk mange af de problemer, vi sigter mod at lose. Maske er det pa tide at give integration det glatte lag?
Gud
Part of the Tænkepauser series
Der er kun tre bogstaver i Gud. Men allerede ved det første går det galt. For er det med stort eller lille? Nogle mener det sidste. Der findes jo mange guder. Thor, Zeus og Baal. Andre, at kun et stort bogstav kan gøre det. De sværger til en enkelt. Jahve, Allah eller bare Gud. Og så er der alle dem, der mener, at Gud er død eller slet ikke eksisterer. Men hvem ved, hvem Gud er, og om rygtet om Hans død er stærkt overdrevet? – Gud ske tak og lov, for at vi har Svend Andersen, professor i teologi ved Aarhus Universitet, til at fortælle os, om der er nogen at takke.
Fiktion
by Simona Zetterberg Gjerlevsen
Part of the Tænkepauser series
Fiktion er fantastisk. Den behover ikke at fortAelle en eneste sand historie, men alligevel gor den os klogere pa os selv og virkeligheden. Enhver anklage om logn og latin preller ogsa af, for fiktionsforfattere er frie til at binde os hvad som helst pa Aermet. Bare de ikke lyver om det. Fiktion er endda sa besnAerende, at den ifolge Simona Zetterberg Gjerlevsen, fiktionshungrende penneforer fra Aarhus Universitet, nu dukker op overalt. Men kan det faktum mon risikere at true den fiktion, som ellers skulle vAere i en klasse for sig ...
Korruption
Part of the Tænkepauser series
Vi er best i verden! Vi er best i verden!. Sådan lyder en norsk fodboldkommentators jubelråb, men det kunne også være en nøgtern konstatering fra Aarhus Universitets ekspert i smørelse, Mette Frisk Jensen. Danmark topper nemlig listen over de mindst korrupte lande i verden. Returkommissioner og penge under bordet ødelægger heldigvis ikke sammenhængskraften i vores samfund. Men den danske opskrift på succes er ikke bare tillid og demokrati. Hvis resten af verden vil gøre os rangen stridig, går vejen til toppen over enevældige konger, svenskerkrige og en enkelt statsbankerot.
Gaming
Part of the Tænkepauser series
Klik-klik! Vi klikker godt sammen, siger vi, og det kan slå klik for os. Sådan er også computerspil et tveægget sværd i et eventyr, vi selv er med til at skabe. Når vi trykker på skærmen eller controlleren, kan vi både gamble med vores sundhed og spille os selv bedre. For gaming handler ikke kun om tidsfordriv, men også om et evigt behov for leg og sjov, tiltrængt alenetid og socialt samvær, fortæller Anne Fiskaali, fingernem spilforsker ved Center for Digital Pædagogik. Hun tegner et pixeleret billede af elvere og lemminger, simmere og soldater. Og angriber myten om, at vold i spil avler vold i virkeligheden.
Hunde
Part of the Tænkepauser series
For nogle giver det pote at holde hund. De kan gøre os gladere og roligere, men vores foretrukne kæledyr kan også kræve sit. Den tålmodige retriever, den hurtige terrier og den hengivne spaniel er nemlig flyttet fra stalden til sofaen, fortæller ivrig adfærdsbiolog Karen Thodberg fra Aarhus Universitet. Hun holder de firbenedes historie i kort snor og opsnuser, hvordan vi mennesker har fremavlet efterkommere af ulven med særegne udtryk og karaktertræk. Hun bjæffer kærligt om det pelsede flokdyrs behov for at føle sig tryg, mæt, udfordret og set. Og spørger om mennesket egentlig er vuffis bedste ven.
Romantik
by Katrine Frøkjær Baunvig
Part of the Tænkepauser series
Det er et sjovt ord, romantik. For nogle er det noget med Otto Brandenburg, et par veldresserede køtere, én kødbolle og to lys på et bord. For andre en kunstnerisk periode i 1800-tallet domineret af forlæste tyske filosoffer. To vidt forskellige betydninger. Og så alligevel ikke. Romantik er nemlig ifølge Aarhus Universitets egen romantiker, Katrine Frøkjær Baunvig, altid et spørgsmål om dedikation. Til hinanden, til kunsten, til Sagen. Og ikke mindst til os selv - for i dag er vi alle uforbederlige romantikere. Ligesom den der bonderøv på DR1.
Familien
Part of the Tænkepauser series
Han er en del af din familie, ham på billedet. Ikke på den kedelige kerneagtige måde med fredagsslik og Far til fire. Men som medlem af menneskehedens store familie. Alle os moderne mennesker er nemlig efterkommere af få tusinde fjerne slægtninge, der engang forlod Afrika og erobrede verden. Indimellem stødte de ind i en neandertaler eller en anden nu uddød menneskeart og overtog et par nyttige gener. Det var heldigt. Ellers havde vi i dag ikke kunnet læse bogen om os selv af Peter C. Kjærgaard, dokumenteret menneskekender ved Aarhus Universitet.
Kærlighed
Part of the Tænkepauser series
Kærligheden er overalt. En romantisk kliche? Nej, et menneskeligt faktum. Spørg bare Anne Marie Pahuus, filosof ved Aarhus Universitet. Kærlighed er det tætte og intense forhold til andre mennesker, som vi lever ud i den erotiske kærlighed og i kærligheden til vores børn. Kærligheden spænder vidt, fra passion til venskab, fra lykke til lidelse. Den kan overvinde alt og give evige sorger. Historisk har den altid fået førstepladsen, som næstekærlighed og som lidenskabelig længsel, men popsangere synger stadig med på Paulus' ord: Størst er kærligheden.
Kod
Part of the Tænkepauser series
De fleste af os elsker kod, og bare tanken om fedtdryppende steaks far munden til at lobe i vand. Men kod er ikke sa uskyldig en nAeringskilde, som supermarkederne gerne vil bilde os ind. Millioner af dyr far hver dag en boltpistol for panden og en tur gennem kodhakkeren for at tilfredsstille vores kodelige lyster, og sporgsmalet om frikadeller eller ej bringer altid blodet i kog hos gud og hvermand. Det er vist pa tide, at Jonatan Leer, kodAeder med samvittighedskvaler ved Aarhus Universitet, giver os ren besked om, hvad det er ved kodet, der far safterne til at stige.
Natur
Part of the Tænkepauser series
Separationen mellem natur og menneske kræver nu, at vi enten begærer permanent skilsmisse, fordi det er blevet for besværligt at leve sammen, eller at vi indstiller os på fredelig sameksistens og satser på biodiversitet. Men det sidste er svært, konstaterer Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Aarhus Universitet. Især når det drejer sig om havens terrorister: dræbersneglen - som dog hverken æder kattekillinger eller spædbørn - og solsorten. Åh, solsort, du som tager al erotik fra de dybrøde kirsebær ved først at fortære dem - for siden at overskide havemøblerne!
Tid
Part of the Tænkepauser series
De fleste af os kan sige, hvad klokken er, men snakker hurtigt sort, hvis vi skal forklare tiden. Tid bestemmes nemlig ikke af viserne på et ur, men af indbyrdes bevægelse, tyngdekraft og lysets hastighed. Det er nok derfor, Kaj og Andrea synger, at tid "er noget mærkeligt noget", og derfor Albert Einstein skulle bruge to relativitetsteorier til at få hold på den. Det er da godt, vi har Ulrik Uggerhøj, fysiker ved Aarhus Universitet, til at hjælpe os ud af vores sorte hul, hvorfra ikke engang lys ellers kan undslippe. – Men hvad er klokken mon i sådant et?
Magi
Part of the Tænkepauser series
Bank under bordet, salt over venstre skulder, 7-9-13 og så videre. Vi kender alle til magi og kan hårdt presset nok også indrømme, at vi tror og håber på, at visse handlinger vil forbedre vores chancer for at få et bestemt ønske opfyldt. Det er ikke så underligt, for magi er ikke blot et fjernt anliggende for haitianske voodoopræster, men kan findes overalt i vores egen højteknologiske kultur. Gud ske tak og lov for, at vi har Jesper Sørensen, Aarhus Universitets egen heksedoktor, så vi kan få styr på vores overtro. Han tager kun 49,95 kr. for en times magisk tænkning.
Historie
Part of the Tænkepauser series
Historien er ikke slut. Ja, faktisk er den kun lige begyndt. For selv om fortiden for længst er passé, forandrer historien sig hele tiden. Vi genfortæller den nemlig hver dag, minder Poul Duedahl, fremsynet historiker ved Aalborg Universitet, os om. Lærere, politikere og forældre fortolker, fortier og forherliger, hvad der er sket, og hvad det betyder. Med faldefærdige ruiner, gulnede dokumenter og rustne sværd udstikker vi behændigt, hvor vi hører til, og hvem vi er – og sågar hvad fremtiden bringer. Resten ryger i glemmebogen. Og den kan være epokegørende at åbne
Alder
Part of the Tænkepauser series
1955. Det er det tal, Suresh Rattan kan lAese pa sin fodselsattest. I den alder banker forfaldet pa hos enhver, men han foler sig ikke sa gammel. Faktisk har han det som en tyve ar yngre varhare, og han ved godt hvorfor, men han er jo ogsa aldersforsker ved Aarhus Universitet. Takket vAere evolutionen kan vi ikke forestille os selv Aeldre end 45, og biologisk set burde vi bare opgive anden, nar vi har opdraget et par tro kopier af os selv. Til alle os, der gerne vil leve lidt lAengere, har Suresh opfundet formlen for evigt liv. Lad os habe, den virker.
Byen
Part of the Tænkepauser series
Enhver by er et netvAerk. Af indbyggere og bygninger, gader og strAeder, kabler og kloakker, som forbinder sig med hinanden pa kryds og tvAers. Og hver by indgar i nye og storre monstre med andre byer, vokser ud over alle grAenser og langt over vores hoveder. Endda i en sadan grad, at byerne ifolge Mikkel Thelle, indfodt kobenhavner og urban historiker ved Aarhus Universitet, indoptager deres tidligere modsAetninger, og det ikke lAengere giver mening at tale om land eller natur. I stedet vil hele kloden snart bare vAere dAekket af en stor bebyggelse - af Byen.
Sang
Part of the Tænkepauser series
Nogle ved en lærkerede, andre siger ikke mere. Melodierne fra den danske sangskat hænger i ørerne, og nu er det blevet et hit at synge dem. Mest sammen og gerne på tv. Men også i kirken og på arbejdspladsen stemmer vi i. Lea Wierød Borčak, syngende musikforsker ved Aarhus Universitet, sætter tonen for sanghistoriens høje C og dybe nationale bulder. Uden halvkvædede viser fremfører hun, hvordan sang er et kulturelt udtryk og en social aktivitet, der starter med babys første pludreord. For i begyndelsen var sangen, længe før sproget. Til hverdag og fest, opvask og protest.
Porno
Part of the Tænkepauser series
Lige på og hårdt. Eller blidt. I pornografiens verden er der noget for enhver smag, selvom den ofte bliver beskyldt for at være smagløs. Den undertrykker og frigør, forarger og inspirerer: Vores ublu reaktioner er så forskellige som vores præferencer. Ifølge Sidsel Harder, sociolog ved Gent Universitet, afdækker nøgenheden ikke bare vores kollektive forhold til sex, men også kønnenes stilling. Den fremturer korporligt på kirkehvælvinger, gamle græske vaser, tyndslidte VHS-bånd og det driftige internet. For sex sælger, når kløen bliver sød, og vi giver moralen et smæk bagi.
Ord
Part of the Tænkepauser series
I begyndelsen var ordet. Påstod nogen få årtier e.Kr. Men et ord er ikke bare et ord fra tidernes morgen til dommedag. Vores vigtigste værktøj til kommunikation er snarere under evig forvandling. Vi opfinder nye ord, ændrer de gamles betydning eller lader dem gå i glemmebogen. Gudskelov har Linda Greve, Aarhus Universitets ordholdende sprogspiller, ordet i sin magt og kan indvie os i alle ords sande oprindelse: Sprogets mindste betydningsbærende enheder opstår ikke ud af intet, men i et syndigt rod af private tanker, kropslige erfaringer og omgivelsernes påvirkning.
Saga
Part of the Tænkepauser series
Det er en saga blot, siger vi om det, der går i glemmebogen. Men det gør sagaernes blodige krigere og nådesløse kvinder ikke frivilligt. De har tilkæmpet sig en plads i verdenslitteraturen med slagkraftige historier om at være menneske. Nu bliver de ikke længere genfortalt i generationer ved knitrende ildsteder på en vulkanø, men genopstår som globale tv-serier på nutidens lysende skærme. For ifølge Pernille Hermann, fortælleglad litteraturforsker ved Aarhus Universitet, giver de os syn for sagn om livets store følelser og evige dilemmaer. Sorg og glæde. Tilgive … eller hævne.
Kaffe
Part of the Tænkepauser series
Tak for kaffe, siger vi om noget, der er vildt, og det er egentlig mærkeligt. Kaffen kværner nemlig overalt i vores liv, og kær mokka har mange navne. Når vi barsler og begraver, drikker vi den sort, irsk eller tyrkisk. Men inden den blev allemandseje, var den forbeholdt de fine og forbudt for bønder, fortæller Kjeld Hermansen, kaffetørstig læge ved Aarhus Universitet. Han brygger historien om de sorte dråbers stimulans af krop og kultur. For kaffebærrets kerner stempler trætheden i bund, skænker bedre helbred og maler minutter af maratontiden. Og det hele starter med en ged i Etiopien.
Ro
Part of the Tænkepauser series
En Tænkepause om ro burde på sin vis kun indeholde blanke sider for at forstyrre læseren mindst muligt. Men fraværet af tekst vil sikkert hurtigt vække uro, for stilhed og stilstand minder os om døden, og den holder vi helst langt fra livet. Heldigvis kan alt fra heavy metal til yoga forvisse os om, at vi er i live, og hjælpe os med at falde til ro. Andre gange er det nok at se en uro vugge frem og tilbage. Det kan Iben Have, meget lydhør medieforsker ved Aarhus Universitet, tale med om. Hun måtte rejse langt væk for at finde ro til at udfylde sin tænkepause.
Buddha
Part of the Tænkepauser series
Buddha er blevet et globalt varemærke. Den over to tusind år gamle indiske prins med visdomsknold og den ranke ryg i perfekt lotusstilling symboliserer det, vi drømmer om i Vesten: sundhed, skønhed og stilhed. Men ifølge Jørn Borup, reinkarneret religionsforsker ved Aarhus Universitet, ville Buddha nok rotere i kosmiske cirkler i nirvana over den fæle kommercialisering, vi har udsat hans indsigter i livet for. De er nemlig ikke helt så salgbare: Livet er lidelsesfuldt, og vi skal fødes igen og igen i et hamsterhjul, der holder os fanget i en uendelig trædemølle.
Danmark
Part of the Tænkepauser series
Danmark er landet, hvor bøgen spejler sin top i bølgen blå. De grønne bøgetræer er ikke i sig selv danske. Malere, komponister og digtere har gjort dem danske og landskabet dansk. Danmark blev til i romantikken, og det er der endnu. Så længe vi taler dansk, er det der. Danmark lader, som om det er gammelt, men er faktisk ungt. Hans Hauge, lektor på Aarhus Universitet, viser, at Danmark både er et sted og et bevidsthedsfænomen, som findes inde i hovedet på danskerne. Danmark er noget, som vi forestiller os i fællesskab med andre danskere.