Døden
by Asser Hedegård Thomsen
Part of the Tænkepauser series
Af jord er du kommet, og inden du bliver det igen, er det bare med at live lidt op. For uden iltet blod sætter hjernen ud. Undergangen indhenter os alle, men på vidt forskellige måder. Ifølge Asser Hedegård Thomsen, spillevende retsmediciner ved Aarhus Universitet, skal døden nemlig have en årsag. Den undersøger han i cellernes fatale forfald og kroppens endegyldige forandring efter et stik, et skud eller blot et suk. Han jagter beviser i hud og hår, så fælden kan klappe om forbrydere, og efterladte kan få vished om de sidste minutter, der gør hele forskellen på at være og ikke at være.
Tekst
by Mads Rosendahl Thomsen
Part of the Tænkepauser series
Ord skaber mening, ligesom klæder skaber folk. Glemmer vi kommaet i en ansøgning, og rimer vi falsk i en bryllupssang, skriver andre det sig bag øret. Trods internettets billedstorme er der nemlig ingen tegn på, at skriften går i glemmebogen. For ord siger tusindfold, og tekster gør os civiliserede, fortæller ordkløvende litteraturhistoriker Mads Rosendahl Thomsen. Han grifler løs om taleskrivere og romanforfattere, der udfolder ideer og fremmaner verdener i essays og romaner. Nu har vi givet ordet til robotterne. Og hvad de gør med teksten, er en historie, der endnu ikke er skrevet.
Håb
Part of the Tænkepauser series
Håbet er lysegrønt, siger vi. Men ifølge Bertel Nygaard, håbshistoriker ved Aarhus Universitet, er håbet spraglet og kulørt, det er historisk foranderligt, og vi håber alle på noget forskelligt: Lenin håbede på kommunismen, Martin Luther King på et USA fri for racisme, fangerne i nazisternes kz-lejre på at leve endnu en dag, og Jehovas Vidner håber stadig på dommedag. Vores håb røber, hvem vi er og giver vores liv mening og perspektiv. Håb sætter kraft bag vores handlinger og lader os ikke give op ─ selv når håbløsheden hersker.
Myter
Part of the Tænkepauser series
Det er en skrøne, at myter bare er vandrehistorier. Selv om myter er mere fulde af fup end fakta, er de faktisk også sande. Thors buldrende torden og Moses' brølende hav fortæller nemlig fabelagtige forhistorier om alt det væsentlige i menneskers liv: Hvem vi værdsætter, hvad vi frygter, og hvor vi vil hen. Ifølge Karen Bek-Pedersen, folkelig folklorist ved Aarhus Universitet, genopstår gamle myter som flyvske Føniksfugle, når hver ny generation giver dem ny mening. Og historien er ikke færdig med at antage mytiske dimensioner. For dagens helt bliver måske til morgendagens halvgud.
Søvn
Part of the Tænkepauser series
Søvn kunne være evolutionens største fejltrin nogensinde. Hver aften må vi give efter for denne biologiske trang til at lukke øjnene. Over 80 år bliver det til 10.000 sengedage eller en tredjedel af livet, vi kunne bruge til noget mere fornuftigt. Christine Parsons, utrættelig psykolog ved Aarhus Universitet, ligger dog ikke søvnløs over at knalde brikker. Søvnens fordele opvejer langt dens ulemper. Mens vi snorkbobler, genopbygges vores hud og muskler, og hjernen bortskaffer affaldsstoffer og bearbejder erindringer og følelser. Det er da alletiders godnathistorie.
Rummet
Part of the Tænkepauser series
Det er så langt ude, at det ikke er til at fatte. Alene i vores galakse, Mælkevejen, drejer en milliard kloder, der minder om Jorden. De baner sig vej om deres stjerner i en sval temperatur, der gør livet muligt. Og liv har vi ledt efter, siden Galilei i 1600-tallet kiggede langt efter Jupiter og spottede dens fire store måner, oplyser Ole Eggers Bjælde, observant astrofysiker ved Aarhus Universitet. Andre planeter har to sole, et hav af gas og regn af svovlsyre. For der er mere mellem himmel og jord, end vi lige kan se. Faktisk er det meste af stoffet i rummet usynligt. I hvert fald nogle lysår endnu.
Mennesket
Part of the Tænkepauser series
Dommedag og romerske krigselefanter, forstenede hajtænder og drypstenshuler – min gud, hvad har det med menneskets oprindelse at gøre? En hel del, hvis vi spørger Ole Høiris, antropolog ved Aarhus Universitet. For af mangel på sikker viden har vi altid brugt både fakta og fantasi til at passe forhistoriens få og spredte brikker ind i vores skiftende idealer om, hvad mennesket er for et væsen. – Engang var Adam det første menneske. Nu er det en eller anden meget gammel afrikansk abe. Menneskets begyndelse er ikke ligetil at finde hoved og hale på – og hvad siger kineserne?
Opmærksomhed
Part of the Tænkepauser series
Vi har konstant brug for vores opmærksomhed. Til at opbygge viden, planlægge og interagere med verden, og alt efter situationen kan vi tiltrække, aflede og vække vores egen eller andres. Nogle af os tror endda, at vi kan dele den og multitaske. Men det er en håbløs opgave – for mænd som kvinder. Ja, ikke engang fuldt koncentrerede forskere kan udskille opmærksomhed fra hjernecentre med fokus på erindring, motivation og læring. Dog kan Emma Louise Louth, målrettet biomediciner ved Aarhus Universitet, åbne vores øjne for, hvorfor vores opmærksomhed er så svær at fange.
Lykke
Part of the Tænkepauser series
Denne mand har fundet lykken. Ikke bare sin egen, men også din og min. Og modsat os andre ved Christian Bjørnskov, lykkeforsker ved Aarhus Universitet, hvad vi taler om, når vi taler om lykken. Der er den korte, som når AGF sikrer sig en sjælden sejr, og den meget vigtigere lange. Den vi mærker med vores eneste ene, og når virkeligheden overstiger vores forventninger - indtil vi hæver overliggeren for vores liv på ny. Den lykke kan endda være gods eller guld, bare vi bruger det med andre mennesker. Men ikke vores børn. De bringer ulykke, indtil de flytter hjemmefra.
Sundhed
Part of the Tænkepauser series
En sund sjæl i et sundt legeme. Det lyder godt, men kræver sin mand – og kvinde. Vi skal have seks om dagen, skodde smøgerne en gang for alle, ikke tage en tår over tørsten og få pulsen op en halv time dagligt. Pyha, den slags velmenende råd er lige til at miste pusten over. Men bare rolig, Lars Thorup Larsen, sejlivet sundhedsprofet ved Aarhus Universitet, har givet vores ideer om sundhed et sundhedstjek. Hans diagnose lyder: Det er ren indbildning at tro, at vi har fuld kontrol over vores eget velbefindende. Sundhed er i dag en helt uopnåelig tilstand.
Nomader
by Hanne Kirstine Adriansen
Part of the Tænkepauser series
At rejse er at leve, siger vi med hus og hjem. Men nomader rejser for at overleve. De bærer vores drømme om grænseløs frihed på strejftog med ørkenens skibe. Med køer, får og geder i flok er det dog ikke et driverliv at gå efter græsset, fortæller Hanne Kirstine Adriansen, bevægelig kulturgeograf ved Aarhus Universitet. For samer, fulani og tuareger må sætte dyrene før familien og det lange ben foran, når der er regnskyl i horisonten, og hver en dråbe falder på et tørt sted. Med et indre kompas og i forfædrenes fodspor farer de frem, men aldrig vild. For hjem er, hvor hjertet er.
Jysk
Part of the Tænkepauser series
Mojn. Jysk er ikke bare jysk, der er både nuerenfywrs, wæsterfræ', kro·njysk og synnejysk. Jysk fra Skagen i nord til Padborg i syd, endda lidt over grænsen også. Og så er der rejti jysk, som selv jyder knap fatter. Ifølge Inger Schoonderbeek Hansen, skabsjyde ved Aarhus Universitet, har jyder talt jysk i tusind år, men af og til render de fra det. Sønderjyden slæe øwwe i dansk og tysk, og hovedstadens jyder skjuler bønderord for at tale byens sprog. Så de· gåt nåk. Det jyske forlag hylder halvøens dialekter, inden de helt forstummer, med Jysk: Tænkepause nummer 100. Mojn.
Politi
Part of the Tænkepauser series
Babu-babu, nu kommer strisserne! Så er der knippelsuppe, gyser mange måske. Men politiarbejde består mere af beroligende samtaler med mennesker i krise og tålmodige tjek af spor end af vilde biljagter og rygende pistoler. Mens vold og røverier er faldet i årtier, marcherer identitetstyveri og hvidvask frem. Det stiller nye krav til ordensmagten, der ikke længere kun skal løbe stærkt, men også tænke hurtigt, anfører årvågen kriminolog Nadja Hestehave fra Politihøgskolen i Norge. Hun efterforsker en af de bedst bevarede offentlige hemmeligheder: At politiet slet ikke forhindrer forbrydelser.
Religion
Part of the Tænkepauser series
Alting har en årsag. På nær religion. Kristendom, islam eller anden form for hokuspokus er blevet os givet i tidernes morgen af guder, ånder eller fjerne forfædre. Den forklaring tror de mest godtroende gudstro på. Men det er nu nok løgn og latin ifølge Jeppe Sinding Jensen, eviggrøn fritænker ved Aarhus Universitet. Religion er måske bare et tilfældigt biprodukt af menneskets million år lange udvikling, hvor vores forestillingsevne er gået amok med absurde ideer om usynlige væsner og magter, der styrer verden og livet. Det lyder også helt utroligt, men alting skal jo have en årsag.
Sorg
Part of the Tænkepauser series
Den tid, den sorg, siger vi. Men den tid kommer altid. For sorg er et grundvilkar for os alle. Engang vil vi miste dem, vi elsker, og de vil miste os. Sorg foler vi dog ikke kun, nar et menneske dor. Vi mAerker ogsa fortvivlelsen, nar vi lider andre af livets mange tab, fra skilsmisser til alvorlig sygdom. Ifolge Mai-Britt Guldin, sorgforsker ved Aarhus Universitet, skal vi ikke tage sorgerne pa forskud. Hvis vi til gengAeld tor give sorgen en plads i livet, nar den dukker op, kan dens smerte ikke bare forvandle sig til erindringens glAede, men ogsa lAere os at leve.
Frihed
Part of the Tænkepauser series
Hans-Jørgen Schanz er noget så sjældent som kombinationen af en passioneret Jaguar-ejer og idéhistorisk professor ved Aarhus Universitet. Han sender jævnligt beskidte begreber til sprogvask, og nu er turen kommet til frihed. For vi er vilde med frihed: ytringsfrihed, valgfrihed, frihandel, friskoler og ikke mindst fri sex. Selv bilreklamer lover os frihed. Problemet er, at vi bruger ordet så meget, at vi glemmer, hvad frihed egentlig betyder. Det er derfor på høje tid at få skuret det værste tankemudder af, så vi igen kan se begrebet klart.
Spørgsmål
Part of the Tænkepauser series
Hvor mange spørgsmål stiller vi mon om dagen? Hvorfor spørger vi overhovedet? Er det altid for at blive klogere? Eller er der nogle spørgsmål, som vi ikke forventer noget svar på - og nogle, som måske slet ikke kan besvares? Hvad siger vores spørgsmål om os selv? Hvorfor spørger vi om dit og ikke dat? Definerer vores spørgsmål, hvem vi er? Hvem stillede verdens første spørgsmål? Kan nogen overhovedet svare på alle de spørgsmål? Er det et dumt spørgsmål? Eller faktisk et rigtig godt et af slagsen? Hvad siger Pia Lauritzen, Aarhus Universitets egen Spørge-Jørgen?
Skurke
by Jens Kjeldgaard-Christiansen
Part of the Tænkepauser series
Opskriften på en vaskeægte skurk er simpel. Man blander et styk ond hensigt med morderisk kompetence, lader den umoralske slyngel skabe kaos omkring sig eller endnu bedre: nådesløst slå uskyldige ihjel. Tilsæt en vanvittig skraldlatter, og så kan selv små børn udpege the bad guy. Fiktionens skurke er designet til at vække afsky, og alligevel drager de os mod den mørke side. Her venter Jens Kjeldgaard-Christiansen, udspekuleret antihelt ved Aarhus Universitet, på endelig at møde os. Hans yndlingsskurk er selvfølgelig også Darth Vader.
Erindring
Part of the Tænkepauser series
Glemmer du, så husker ... erindringsforsker Dorthe Berntsen ved Aarhus Universitet dig på, at erindring er menneskets x-faktor, den helt unikke evne, der gør os i stand til at knytte bånd, føle ansvar, frygt og taknemmelighed. Var det ikke for erindring, ville vores identitet blafre i vinden, ethvert samfund falde fra hinanden og vores familie og venner være reduceret til tilfældige fremmede. Uden erindring ville 11. september blot være en dag i kalenderen, og ingen ville gide at uploade et eneste foto på Facebook. Vi er vores erindring - husk det nu.
Positiv psykologi
Part of the Tænkepauser series
Vi er født til at nyde søvn, sex og syltetøjsmadder, og det gør vi. Men ellers fylder det dårlige - vi dyrker drab i nyhederne, husker skolens buksevand, som var det i går, og dødkeder os på arbejdet. Det ligger i generne, men det ligger også i kulturen. Vi må tage os sammen! lyder budskabet fra lektor ved Aarhus Universitet Hans Henrik Knoop, der er præsident for European Network for Positive Psychology. Hvis vi skaber de rette betingelser for vækst og selvregulering, kan vi løfte os fra stenaldermennesket og opnå en langt bedre trivsel.
Feber
by Christian Kanstrup Holm
Part of the Tænkepauser series
Sveden hagler, øjnene gløder, og musklerne værker. Mange tror, at feber er en sygdom, vi skal slå ned med piller, og længe talte læger i vildelse om hotte kroppe som farlige eller dårlige. Men sandheden er langt mere cool. Faktisk skaber vi selv hedebølgen et særligt sted i hjernen, og det har i millioner af år øget vores evne til at overleve, fortæller Christian Kanstrup Holm, brandvarm immunforsker ved Aarhus Universitet. Han tager temperaturen på tilstanden, der hjælper både mennesker, fluer og leguaner med at bekæmpe virus og bakterier. Nogle gange kan fraværet af feber endda være fatalt.
Fjendskab
Part of the Tænkepauser series
Elsker du at hade dine fjender? Det er du ikke ene om. For fjendskab er godt nok grimt, uværdigt og påtrængende, men det pirrer, provokerer og sætter også kreativiteten i sving. Fjendskab er kommet for at blive, så det er en god idé at blive lidt klogere på det. Idéhistoriker Mikkel Thorup, lektor ved Aarhus Universitet, svinger kyndigt kniven og dissekerer fjendskabet, så dets barske anatomi blotlægges. Det afslører overraskende sammenhænge mellem fjendskab, fællesskab og talentudvikling.
Skibe
Part of the Tænkepauser series
Splitte mine bramsejl, hvor det sejler. Og det skal det også, for ellers er det ikke et skib. Hugget med flint ud af træ lagde det første gang fra land for 10.000 år siden. Pludselig blev havet både handelsvej og fødekilde, fortæller Morten Ravn, søstærk arkæolog ved Vikingeskibsmuseet, mens han sætter kursen for fartøjets kulturhistorie. Siden blev den lille stenalderbåd til jolle og kutter, langskib og supertanker. Men ohøj, den globale skibstrafik er ved at kæntre klodens natur med sin lastefulde brug af fossile brændstoffer. Så måske skal søens folk igen lære at sætte sejl. Selv på containerskibe.
Fordybelse
Part of the Tænkepauser series
Hvis bare der var mere tid til fordybelse! Så ville vi begynde at meditere, læse flere gode bøger og føre dybe samtaler med vores venner. Eller ville vi nu også det? Fordybelsen er slet ikke så let at opnå. Den kræver ikke bare tid, men også rum og rammer, og den kræver øvelse og vedholdenhed. Nogle gange. Andre gange indfinder den sig helt af sig selv. Vi kommer i flow og glemmer alt omkring os. Vi bliver måske så opslugte, at vi ender med at fortabe os – fx i et sjovt spil, en god tv-serie eller vores yndlingshobby.
Kan man fordybe sig i fordybelse på kort tid? Nej, faktisk ikke. Men så måske alligevel i denne Tænkepause, der præsenterer dig for fordybelsens glæder og goder og også dens udfordringer og bagsider.
Arv
Part of the Tænkepauser series
Arv binder os sammen. Som en gave fra graven kan arv udtrykke omsorg og minde arvingerne om, at de viderefører slægtens historie. Men arv risikerer også at splitte familier ad og bremse vores egen udvikling. Ifølge Jakob Ladegaard, en ansvarsfuld forvalter af litteraturhistorien ved Aarhus Universitet, fordeler arvet rigdom sig skævt i samfundet, ligesom overleverede handlemønstre har fastholdt social ulighed gennem generationer og gjort os til skødesløse værger for den klode, vi giver videre til vores børn. Arv er derfor et spørgsmål om liv og død, som vedrører os alle.
Populisme
Part of the Tænkepauser series
Når krybben er tom, bides hestene, og populister vrinsker særlig højt. De peger på alt det, de mener spolerer samfundet, uanset om det er elitære politikere eller økonomisk ulighed. Med enkle holdninger til komplekse problemer forfører de det folk, de gerne vil repræsentere. Sådan truttede Gracchus arrigt i Romerriget, og sådan definerer tidens trompetister deres næste som fjende. Men ifølge folkelig demokratiforsker Lars V. Johannsen fra Aarhus Universitet er det netop, når vi helst vil lukke ørerne for populismens protester, at vi skal lytte allermest. Det har historien ildevarslende vist.
Overvågning
Part of the Tænkepauser series
Glem alt om glidebaner hen imod og frygten for et overvågningssamfund. For det er her allerede. Endda mere omfattende end Big Brother kunne drømme om. Men ifølge Anders Albrechtslund, årvågen overvågningsovervåger ved Aarhus Universitet, kan vi slet ikke undvære overvågning. For takket være overvågning kan vi ikke bare styre og kontrollere os selv, men hele befolkninger. Vores samfund minder nærmest om fængsler, vi ikke kan undslippe. Heldigvis har vi ikke noget imod at dele hvert et skridt og andre intime detaljer med hinanden. Det er kun chefen, der ikke må kigge med.
Reformationen
Part of the Tænkepauser series
Demokrati og velfAerdsstat, nazisme og jodehad. Alt sammen folger det i hAelene pa den rodebunke til reformationen, som vel ikke engang Vorherre kan hitte rede i. Mange af os tror sagar, at det var den kriseramte munk Martin Luther, som slog de 95 teser mod kirkens afladshandel op pa kirkedoren i Wittenberg og dermed for evigt forandrede alt mellem himmel og jord. Men det er logn og latin - det var pedellen, der gjorde det. Gudskelov kan Bo Kristian Holm, ganske systematisk teolog ved Aarhus Universitet, skabe lidt orden i det herrens til roderi.
Lyd
Part of the Tænkepauser series
Lyd er det nye sort. I hvert ledigt ojeblik finder vi horetelefonerne frem og lytter til podcasts og musik, eller vi taler ud i luften. Det er ikke sa underligt, som det lyder. For nar vi sAetter luften i svingninger og horer, er det som at rore pa afstand. Det er nok derfor, at vores orer ogsa lytter, nar vi sover. Eller ogsa er det, fordi stilhed praktisk talt er umuligt, og fordi universet er gennemsyret af musik. Ja, man skulle nAesten ikke tro sine egne orer. Heldigvis kan Anette Vandso, lydforsker ved Aarhus Universitet, fa os til at spidse dem, for de falder af.
Vrede
Part of the Tænkepauser series
Den er alle vegne. Vreden. Indestængt i knyttede næver, lynende fra sammenknebne øjne og kogende i blodet, når nogen gør os fortræd - eller snyder foran i kassekøen. Vrede kan både drive en frihedsrevolution og forøge vores risiko for hjerneblødning. Som en anden Homer besynger Thomas Nielsen, lektor ved Aarhus Universitet, vreden og sætter den på videnskabelig formel. Han forklarer, hvorfor vreden ofte volder os kvaler i tusindtal, men også hvordan den er en positiv drivkkraft, når vi bruger den rigtigt.
Udvalgt af Nordjyske Stiftstidende som en af de bedste udgivelser i 2013.
Terror
by Carsten Bagge Laustsen
Part of the Tænkepauser series
Mørk hud, langt sort skæg, en kalasjnikov over skulderen - og så holder han af gemmeleg i afghanske huler. Sådan er en terrorist. Tror vi. Men han kan også være en hjemmedyrket ung norsk mand på en smuk julidag. Ingen af dem mener dog selv, de er terrorister; de er frihedskæmpere - som de danske modstandsfolk, der engang ønskede tyskerne raus. For terror er ikke bare et spørgsmål om sort eller hvid, god eller ond. Terror er ifølge Carsten Bagge Laustsen, lektor i politisk sociologi ved Aarhus Universitet, langt mere farverig, end vi går rundt og tror.
Livshistorien
by Dorthe Kirkegaard Thomsen
Part of the Tænkepauser series
Hvem var mennesket bag myten Mærsk McKinney Møller egentlig? Og hvordan blev Zlatan Ibrahimovic sådan en dygtig fodboldspiller? Vi sluger biografier råt og bruger de kendte menneskers historie til at spejle vores liv i. Men ikke kun de berømte har en historie at fortælle – vi har alle en livshistorie, og den er afgørende for vores identitet. Psykolog Dorthe Kirkegaard Thomsen, lektor ved Aarhus Universitet, viser, at vi bruger livshistorien til at navigerer med, og at ikke alle historier er lige gode kompas, hvis du sigter efter et vellykket liv.
Nydelse
Part of the Tænkepauser series
Mm, åh, ih. Tre nydelsesfulde udtryk, som vi udstøder jævnligt. For vi elsker at nyde. Nogle guffer en plade chokolade eller kigger på skyerne en sommerdag. Andre lader sig piske i en swingerklub. Åh, hvilken vidunderlig smerte. Ryggen brænder og bløder. For de fleste lyder det som ren tortur. Det er det måske også, men ifølge Rasmus Ugilt, filosof fra Aarhus Universitet, er der nogle gange end ikke en hårfin grænse mellem nydelse og den smertefulde modsætning. Af og til er der bare mere nydelse i av end både mm, åh og ih.
Drømme
by Melanie Gillespie Rosen
Part of the Tænkepauser series
Hvad der sker i vores sovende hjerner, kan være et mareridt at tyde for en drømmeforsker. Og vi er desværre elendige til at huske det, når vi vågner. Heldigvis kan teknologien hjælpe med at løfte sløret for, hvad der foregår, mens vi ligger og trækker torsk i land. Nogle drømme er dybt bizarre. Andre fører til Nobelpriser. Og så er der dem, som bare er pinlige. De sidste vil vi nødig sende i en hjernescanner. Ifølge Melanie Gillespie Rosen, lysvågen filosof ved Aarhus Universitet, handler de fleste drømme om noget så søvndyssende som arbejde.
Viden
by Kristian Hvidtfelt Nielsen
Part of the Tænkepauser series
De fleste af os ved godt, hvordan vi cykler, men mister hurtigt grebet, hvis vi skal forklare, hvad hAender og fodder har styr pa. Sadan er det med viden. Meget af det, vi ved, kan vi fint sAette ord pa, men der er mindst lige sa meget, vi ikke kan finde ud af at sige. Og hvad med det, vi ikke ved noget om eller ikke ved, at vi ikke ved? For slet ikke at nAevne alt det, vi ikke ma vide? Heldigvis kan Kristian Hvidtfelt Nielsen, vidende videnskabshistoriker ved Aarhus Universitet, gore os klogere pa alt det, der er vAerd at vide. Bare ikke lige, hvordan vi cykler.
Bakterier
Part of the Tænkepauser series
Den, der lever skjult, lever godt. Det ved bakterierne, der har floreret på Jorden i fire milliarder år. Og selv encellet liv kan være livsvigtigt, for de undseelige væsener holder gang i både naturens kredsløb og menneskets mave. Alene tyktarmen er koloni for 100 billioner bakterier, hvor 400 arter bearbejder den mad, vi spiser. Nogle tager en tørn med vasketøj og spildevand, mens andre forpester vores lunger og hjerte, fortæller Kai Finster, modstandsdygtig mikrobiolog ved Aarhus Universitet. Han deler historien om de hårdføre miniputter, der ikke bare kan leve på en sten, men også af den.
Retorik
Part of the Tænkepauser series
Retorik er en uundværlig kundskab. Ikke bare for politikeren med hang til let manipulation eller konfirmanden, der vil sige pænt tak for gaverne, men for os alle sammen. Retorisk viden om indhold, stil og struktur giver magt over vores tungemål, som ellers tilbyder så mange udtryksmuligheder, at det er til miste mælet over. Formuleringsevnen fejler dog ikke noget hos Stefan Iversen, tekstentusiast ved Aarhus Universitet, som ved, at kunsten at vælge de rette ord på rette tid og sted kan hjælpe os med at træffe de bedste fælles beslutninger og sågar holde liv i demokratiet.
Fantasi
Part of the Tænkepauser series
Fantasi er ikke kun skæg og ballade. Uden en vis forestillingsevne kunne vi ikke lave aftensmad, og vi havde nok aldrig fundet på at forlade Afrika og befolke kloden. Fantasi er nemlig både drivkraft i vores evolution og et produkt af den. Netop derfor er den måske så svær at lokalisere i vores hoveder, selv for Andreas Lieberoth, Aarhus Universitets mest hittepåsomme hjernevrider. Fantasi opstår kun, når alle hjernens systemer sammen skaber et unikt mentalt laboratorium, hvor vi kan tænke nyt, se frem i tiden, dagdrømme eller bare opfinde fantastiske fantasterier for sjov.
Valg
Part of the Tænkepauser series
Danmark vinder nok aldrig VM i fodbold. Derimod kan vi bryste os af at vAere verdens bedste til at afholde valg. Det er ikke sa darlig en trostprAemie, for ethvert folkestyre forudsAetter, at magthaverne regelmAessigt star til ansvar over for borgerne. Hvis vAelgerne ikke har noget reelt valg, eller hvis fusk og sjusk dominerer dagsordenen, bliver demokrati nemt til diktatur. Heldigvis er Jorgen Elklit, upartisk professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, ekspert i at tAelle stemmer: Det er faktisk vores halvkedelige valg, der sikrer os sejren.
Penge
by Peter Løchte Jørgensen
Part of the Tænkepauser series
Penge er ikke kun papir, men også småsten, sølv og fjer. Før vi gjorde alting op i kroner og øre, var klejner og knaster nemlig et vidt begreb. Siden vi mennesker begyndte at handle med hinanden, har vi haft brug for noget at betale med og opbevare værdi i, fortæller Peter Løchte Jørgensen, generøs økonom ved Aarhus Universitet. Han rutter gerne med kostelige guldkorn om falskmøntnere og bitcoinpirater, bankkrak og bits. For nu erstatter digitale blip på mobilen forrige generationers kolde kontanter. Mere end nogensinde kræver penge derfor tillid. Ellers fordufter formuerne.
Husdyr
Part of the Tænkepauser series
Nogle husdyr elsker vi til dode, andre elsker vi at sAette til livs. Men hvilke er ikke til at fa hold pa. For i Ghana spiser de katte, mens bare tanken far danskere til at miste appetitten. NAeh, bacon, chicken wings og T-bonesteaks, ved vi, hvad er. Vi glemmer bare ofte de grise, kyllinger og koer, der lAegger krop til. Dem tror vi stadig, at vi har hand- og halsret over. Heldigvis tor Inger Anneberg, antropolog ved Aarhus Universitet, tage tyren ved hornene og muge ud i vores vAerste brolere: Alle husdyr har ret til et godt liv, uanset om de ender pa bordet eller sidder ved det.
Smag
Part of the Tænkepauser series
I Kina spiser de hunde. Det gør vi ikke i Danmark, det er synd for vovsen. Til gengæld elsker vi en finthakket griselever. Hver sin smag, som vi siger. Det kan der være noget om. Men ifølge Susanne Højlund, smagsdommer ved Aarhus Universitet, bestemmer vi ikke selv vores livret. Det gør dem, vi lever sammen med. Eller indeni - i hvert fald de første ni måneder, efter at far og mor fik smag for hinanden. De brugte nok ikke kun tungen. Det bør alle vi andre heller ikke gøre, når vi spiser. Vi får en meget bedre smag i munden, hvis vi bruger alt fra top til tå.
Stemmen
Part of the Tænkepauser series
Stemmen er en sladrehank. Den afslorer vores folelser og vores humor - om vi er glade, nervose eller kede af det. Men dens tone, styrke og klang fortAeller ogsa om det liv, vi har levet. Og om vi har roget og drukket lidt for meget. Alligevel er Peter Musaeus, lydhor stemmesamler ved Aarhus Universitet, stemt for, at den naturlige stemme er en illusion. Vi tilpasser altid vores stemme til situationen, hvad enten vi stemmer i med tordenrost, englestemme eller skAerebrAender. For med stemmen giver vi lyd til, hvem vi selv gerne vil vAere.
Smerte
by Troels Staehelin Jensen
Part of the Tænkepauser series
Smerte er ikke til at holde styr pa. Den sidder aldrig kun lige der, hvor det gor ondt, men ogsa altid i hovedet. Og uanset hvordan smerten er opstaet, begynder vi at hoppe og danse, bande og svovle eller skrige pa livet los for at holde den ud. Det er vist med god grund, at vi sAetter smerte og helvede sammen til et ord. Alligevel skal vi ifolge Troels Staehelin Jensen, smerteforsker ved Aarhus Universitet, vAere taknemmelige for, at vi overhovedet kan mAerke den. For uden smerte ville vi hverken kunne fole glAede eller lyst, og sa ville livet slet ikke vAere vAerd at leve.
Teknologi
by Kasper Hedegård Schiølin
Part of the Tænkepauser series
Vi er intet uden teknologi. Uden flyvemaskiner, telefoner og ikke mindst øloplukkere kunne vi ikke dominere kloden. Men teknologi er ikke bare materielle dingenoter, der gør livet nemmere. Eller forvandler mennesker til selvmordspiloter, callgirls og bartendere. Den er også tidens altdominerende tænkemåde. For ifølge Kasper Hedegård Schiølin, maskinmester ved Aarhus Universitet, ser vi kun virkeligheden igennem teknologiens briller. Og de er ved at reducere os til human ressources og resten af verden til et stort varelager. Tiden er vist inde til en teknologisk tænkepause.
Skam
Part of the Tænkepauser series
Skam gor os ilde tilpas. Sa snart vi foler os negativt bedomt, pibler sveden frem, rodmen stiger op i kinderne, og vi kigger febrilsk efter et musehul at krybe i. Heldigvis ser andre mennesker os ikke nodvendigvis sadan, som vi frygter. Alligevel er der ifolge Carsten Stage, blufAerdig skamforsker ved Aarhus Universitet, ingen grund til at bide hovedet af al skam. Skam kan vAere en konstruktiv kilde til selvrefleksion og endda til politisk mobilisering. For uden nogen skam i livet ville vi ikke slet ikke kunne finde ud af at leve sammen.
Ulighed
Part of the Tænkepauser series
Vi er alle lige, men nogle er mere lige end andre. Sådan er det både blandt kammerater og nationer. Ressourcerne er skævt fordelt, uanset om det gælder medfødt intelligens eller drikkevand i undergrunden, fortæller Carsten Andersen, økonom ved Aarhus Universitet. Han gør regnskabet op i ulighedens favør, for selvom vi omfordeler via skatten, skaber uens vilkår forskellige muligheder for os alle: Samfundets privilegerede fødes med en guldske i munden og hører mange millioner flere ord inden vuggestuen. Det er nemlig ikke kun penge, der går i arv, men også miljø.
Loven
by Gorm Toftegaard Nielsen
Part of the Tænkepauser series
Man må ikke begå vold. Men hvad med alle de kirurger, som hver dag svinger kniven - er de også voldsmænd? Det er de faktisk ifølge nogle meget kloge jurister. Andre vil sige, at det er det rene nonsens. Derfor er det afgørende, hvem der fortolker loven - skal det være få fine paragrafryttere eller det almindelige fodfolk? Spørger vi Gorm Toftegaard Nielsen, professor i strafferet ved Aarhus Universitet, er Europa delt op i en tysk og en engelsk retskultur, mellem elitært tankespind og god gammeldags common sense. Gad vide, hvilken side af loven vi er på?