Populisme
Part of the Tænkepauser series
Når krybben er tom, bides hestene, og populister vrinsker særlig højt. De peger på alt det, de mener spolerer samfundet, uanset om det er elitære politikere eller økonomisk ulighed. Med enkle holdninger til komplekse problemer forfører de det folk, de gerne vil repræsentere. Sådan truttede Gracchus arrigt i Romerriget, og sådan definerer tidens trompetister deres næste som fjende. Men ifølge folkelig demokratiforsker Lars V. Johannsen fra Aarhus Universitet er det netop, når vi helst vil lukke ørerne for populismens protester, at vi skal lytte allermest. Det har historien ildevarslende vist.
Muskler
Part of the Tænkepauser series
Nogle giver den hele armen, mens andre sætter det lange ben foran. Uanset om vi løfter bæreposer eller håndvægte og løber efter bussen eller verdensrekorder, holder vores muskler os oprejst og i gang. Vi bøjer og strækker, nikker og nejer med milliarder af minimale muskelceller, men de svulmer hverken i styrke eller størrelse uden indsats, fortæller Kristian Overgaard, fiberrig fysiolog fra Aarhus Universitet. Han trimmer historien om kroppens maskineri, der omsætter sukker til energi, og betoner, at vi hurtigt bliver slappe, hvis vi slacker. Også selv om muskler faktisk husker.
Tortur
Part of the Tænkepauser series
Tortur er grusom. Men den virker. Desværre mest når ofrene er uskyldige. De indrømmer hvad som helst. Terrorister bider derimod sjældent negle ved udsigten til at få dem revet ud. De vil dø for deres sag. Alligevel tror mange, at tortur er det bedste forsvar mod alskens bombemænd. Men faktisk risikerer vi alle at miste forstanden ifølge Morten Dige, filosof ved Aarhus Universitet. Tortur ødelægger nemlig ikke bare ofrene. Også det samfund, der accepterer tortur, lider ubodelig skade. Prisen for vores værdier er netop, at vi ikke kan forsvare dem med alle midler.
Tillid
by Gert Tinggaard Svendsen
Part of the Tænkepauser series
Mød tillidseksperten, der er løbet fra voldsmænd, Gert Tinggaard Svendsen, professor på Aarhus Universitet. Han har løst gåden om den danske velfærdsstat: Den offentlige sektor er kolossal, skatterne er skyhøje og de økonomiske incitamenter til at arbejde er svage. Alligevel er vi blandt verdens rigeste lande. Hvorfor? Svaret findes i den tillid, vi har til hinanden. Hvis der blev af holdt VM i tillid, ville Danmark stå øverst på sejrsskamlen med en guldmedalje om halsen. Vi har et enestående velfærdssystem, fordi vi er verdensmestre i tillid!
Udvalgt af Nordjyske Stiftstidende som en af de bedste udgivelser i 2013.
Udvalgt som månedens bog i Finans. Finansforbundets magasin.
Folk
Part of the Tænkepauser series
"For folket!" Sådan kunne man engang brøle og stole på, at horder af spændstige unge mænd kom kampberedte springende til. Tiderne skiftede, og i dag klæber der en uhumsk dunst af gas og galninge til ordet, som får os til at sive, skulle nogen brøle det. Men Over Korsgaard, professor i pædagogik ved Aarhus Universitet, viser, at folkets status faktisk er dét, vi strides om i dag, når vi diskuterer identitet, værdier og danskhed: Er fattigrøve, fruentimmere, forbrydere, fjolser og fremmede en del af folket?
Monstre
Part of the Tænkepauser series
Hvorfor læser vi tonsvis af bøger om uhyggelige væsner, som slet ikke findes i virkeligheden? Mathias Clasen er ph.d. og Aarhus Universitets ekspert i vampyrer, zombier, afhuggede hoveder, flænset kød og sprøjtende blod. Han ved bedre end nogen, hvad der skal til, for at en historie bliver rigtig klam og gruopvækkende. Eller med andre ord: rigtig pirrende og tiltrækkende. Og han ved, hvorfor vi er magnetisk tiltrukket af monstre. Svaret kan nemlig findes i vores DNA og evolutionshistorie.
Byen
Part of the Tænkepauser series
Enhver by er et netvAerk. Af indbyggere og bygninger, gader og strAeder, kabler og kloakker, som forbinder sig med hinanden pa kryds og tvAers. Og hver by indgar i nye og storre monstre med andre byer, vokser ud over alle grAenser og langt over vores hoveder. Endda i en sadan grad, at byerne ifolge Mikkel Thelle, indfodt kobenhavner og urban historiker ved Aarhus Universitet, indoptager deres tidligere modsAetninger, og det ikke lAengere giver mening at tale om land eller natur. I stedet vil hele kloden snart bare vAere dAekket af en stor bebyggelse - af Byen.
Pessimisme
Part of the Tænkepauser series
Pessimisme er noget trist noget. Alting kan altid blive endnu vAerre; ogsa selv om tilvAerelsen allerede er ganske nederdrAegtig. I sortseerens livslede er der ikke megen opmuntring at hente. Men maske er pessimisme slet ikke sa slem, som vi gor den? Ifolge Per Jepsen, filosofisk lyseslukker ved Aarhus Universitet, bor vi faktisk glAede os over evnen til at finde haret i suppen. Uden den risikerer vi at ende som ukritiske jubeloptimister, for hvem livet er lutter lagkage. Vi skal vove at odelAegge den gode stemning for at fa oje pa alt det, der altid kan blive lidt bedre.
Sprog
Part of the Tænkepauser series
Sprog er alfa og omega. Det er ved hjælp af symboler som dem her i bogen, at vi kan finde ud af at leve sammen og forstå hinanden. Eller misforstå. Sprog er med andre ord skyld i både krig og kærlighed. Takket være sproget kan vi endda samle tankerne om en tænkepause. Sprog har gjort os til mennesker - og som mennesker unikke i dyreriget. Og sprog fortsætter med at forme os. For ifølge Mikkel Wallentin, sprognørd og hjerneforsker ved Aarhus Universitet, tyder noget på, at vi op igennem evolutionen har fremelsket vores talegaver. - Sprog er nemlig også sexet.
Krig
Part of the Tænkepauser series
Krig er ustyrlig. Den kommer altid ud af kontrol, erobrer hver eneste samfundsfunktion og gor sig selv til altings endemal. Ganske destruktivt, javel, men denne odelAeggelsestrang fyrer ogsa op under vores skaberkraft og resulterer i teknologiske, medicinske og organisatoriske landvindinger, som det ellers havde taget en krig at na frem til. Krigens uforudsigelige vAesen overrumpler dog ikke Gorm Harste, Aarhus Universitets fredselskende feltherre. Han er bombesikker pa, at krig er ligesom en skoleklasse sukkerdopede adhd-elever. Ingen af delene er til at fa styr pa.
Hjertet
Part of the Tænkepauser series
Nogle ♥ New York, andre ♥ Jesus eller konen. Vi ved selvfølgelig godt, at følelserne sidder i hjernen, hvis vi bruger hovedet. Men følger vi vores ♥, har vi stadig følelsen af, at kærligheden sidder i brystet. Det er nok derfor, at Anne Linnet synger, at vores ♥ kan gå i tusind stykker - og ikke vores hjerne. Eller tyktarm for den sags skyld. Ifølge Diana M. Røpke, ♥forsker ved Aarhus Universitet med hjernen på rette sted, er det endda ikke bare et godt refræn, men også videnskab. Vi kan rent faktisk dø en grusom ♥død af ♥sorg. Så lidt sandt taler hjertet. Når man spørger hjernen.
Fiktion
by Simona Zetterberg Gjerlevsen
Part of the Tænkepauser series
Fiktion er fantastisk. Den behover ikke at fortAelle en eneste sand historie, men alligevel gor den os klogere pa os selv og virkeligheden. Enhver anklage om logn og latin preller ogsa af, for fiktionsforfattere er frie til at binde os hvad som helst pa Aermet. Bare de ikke lyver om det. Fiktion er endda sa besnAerende, at den ifolge Simona Zetterberg Gjerlevsen, fiktionshungrende penneforer fra Aarhus Universitet, nu dukker op overalt. Men kan det faktum mon risikere at true den fiktion, som ellers skulle vAere i en klasse for sig ...
Litteratur
Part of the Tænkepauser series
Litteraturens epoke er forbi. Vi har forladt Gutenberg-galaksen og er rejst ud i det uendelige digitale univers, hvor andre medier med lynets hast har overhalet bogen ─ og med den litteraturen, som vi kender den. Men litteraturen lever videre, påstår Dan Ringgaard, lektor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet. Den er ikke forbeholdt hvide sider mellem et nydeligt omslag. Litteratur er den kunst, vi til hver en tid laver med sproget. Og så er den en særlig måde at læse verden på, som er værd at holde fast i, uanset hvilke nye kredsløb vi går ind i.
Lyd
Part of the Tænkepauser series
Lyd er det nye sort. I hvert ledigt ojeblik finder vi horetelefonerne frem og lytter til podcasts og musik, eller vi taler ud i luften. Det er ikke sa underligt, som det lyder. For nar vi sAetter luften i svingninger og horer, er det som at rore pa afstand. Det er nok derfor, at vores orer ogsa lytter, nar vi sover. Eller ogsa er det, fordi stilhed praktisk talt er umuligt, og fordi universet er gennemsyret af musik. Ja, man skulle nAesten ikke tro sine egne orer. Heldigvis kan Anette Vandso, lydforsker ved Aarhus Universitet, fa os til at spidse dem, for de falder af.
Sex
Part of the Tænkepauser series
Der findes utallige ord for det, de fleste af os tænker på 24/7. Tre små bogstaver er dog nok og tåler gerne gentagelse. Sex, sex og mere sex, tak. Men hvorfor bliver vi gang på gang lokket væk fra dydens smalle sti? Vores biologi frister os naturligvis for at få forlænget menneskeheden. Men det forklarer ikke alt. Der er jo også kultur, magt og ja, kærlighed. - Måske ved vi ikke helt, hvorfor vi hopper i kanen med den ene frem for den anden? Det er vist på tide, at Ditte Trolle, sexolog ved Aarhus Universitet, løfter dynerne for vores hemmelige længsler.
Fjendskab
Part of the Tænkepauser series
Elsker du at hade dine fjender? Det er du ikke ene om. For fjendskab er godt nok grimt, uværdigt og påtrængende, men det pirrer, provokerer og sætter også kreativiteten i sving. Fjendskab er kommet for at blive, så det er en god idé at blive lidt klogere på det. Idéhistoriker Mikkel Thorup, lektor ved Aarhus Universitet, svinger kyndigt kniven og dissekerer fjendskabet, så dets barske anatomi blotlægges. Det afslører overraskende sammenhænge mellem fjendskab, fællesskab og talentudvikling.
Integration
Part of the Tænkepauser series
Integration er som en glidebane. Selv om vi starter med at lovsynge antallet af danskpakistanere pa medicinstudiet, ender vi umAerkeligt med at skAendes om kriminelle indvandrerdrenge, syrienskrigere og frikadeller i bornehaven. For enden af den glatte overflade er malet altid, at 'de' skal blive som 'os': Smid torklAedet, lad forhuden vAere, og sla katten af tonden. Derfor skaber i-ordet ifolge Mikkel Rytter, velintegreret halalhippie pa Aarhus Universitet, faktisk mange af de problemer, vi sigter mod at lose. Maske er det pa tide at give integration det glatte lag?
Myrer
by Hans Joachim Offenberg
Part of the Tænkepauser series
De er berygtede for deres flid og erobringstrang. De har husdyr, kemiske våben og avanceret landbrug. Menneskene? Nej, myrerne! Joachim Offenberg, forsker ved Aarhus Universitet, beretter om det småkryb, som end ikke hans barske onkel Preben - der forsøgte at brænde dem i helvedes flammer - kan få bugt med. Ifølge Preben fortjener de ilden! Især når de kannibaliserer, tager slaver og undergraver vores terrasser. Men vi burde dog i stedet domesticere dem og dermed samarbejde med 1/4 af verdens animalske biomasse. Så bered dig på at blive myrmekofil!
Nomineret af Berlingske og Danmarks Biblioteksforening til Læsernes bogpris 2014
Sandhed
Part of the Tænkepauser series
Den kan være ilde hørt, hel og halv, og den hele får du fra børn og fulde folk. Der er sandt at sige tale om sandheden. Eller måske sandheder, for der er flere udgaver. Astronomer mener ikke længere, Pluto er en planet, men det gjorde de engang. Nogle tror, Jesus er sandheden, andre Koranen. Uanset hvad vil en ungkarl altid være ugift. Alt er nemlig ikke relativt. Din løgnedetektor styres heldigvis hverken af børn eller berusede, men af Helge Kragh, professor i videnskabshistorie ved Aarhus Universitet, og han har sandt for dyden tænkt sig at sige dig et par sandheder.
Positiv psykologi
Part of the Tænkepauser series
Vi er født til at nyde søvn, sex og syltetøjsmadder, og det gør vi. Men ellers fylder det dårlige - vi dyrker drab i nyhederne, husker skolens buksevand, som var det i går, og dødkeder os på arbejdet. Det ligger i generne, men det ligger også i kulturen. Vi må tage os sammen! lyder budskabet fra lektor ved Aarhus Universitet Hans Henrik Knoop, der er præsident for European Network for Positive Psychology. Hvis vi skaber de rette betingelser for vækst og selvregulering, kan vi løfte os fra stenaldermennesket og opnå en langt bedre trivsel.
Demokrati
Part of the Tænkepauser series
Vi elsker demokrati, men ingen af os kan rigtig sAette ord pa kAerligheden. Det er nok derfor, diktatorer kan udrabe sig selv som sande demokrater. Og derfor deres undersatter bilder sig ind, at det er svaret pa deres bonner. Men et folkestyre forer ikke altid til fornuftige beslutninger; det er bade omstridt og uretfAerdigt og loser ikke verdens problemer pa magisk vis - undtagen det med tyranni. Heldigvis er Svend-Erik Skaaning, demokratiforsker ved Aarhus Universitet, ikke bange for at hAeve stemmen: Vi er vilde med demokrati, fordi det er den mindst darlige styreform.
DNA
Part of the Tænkepauser series
DNA er en sladrehank. Det røber forfædres eskapader og afslører forbrydere og fjerne slægtninge. Vi kan ikke løbe fra vores arv. Men DNA angår ikke bare fortidens anliggender. Ifølge Lotte Bjergbæk, medfødt nysgerrig molekylærbiolog ved Aarhus Universitet, er det ældgamle molekyle fremtiden. For det kan have stort potentiale at være lille. I teorien kan vi lagre hele verdens data i et par kilo DNA, og med kun en smule kan vi klone uddøde arter. Uden DNA fra fortidens kæmper får vi dog ikke dinosaurerne tilbage. Således er biologien fortsat herre over eget liv.
Tal
Part of the Tænkepauser series
1, 2, 3 og så videre i 1 uendelighed. Men så nemt er det bogstaveligt talt ikke at holde tal på tallene. Der er nemlig ikke bare 1 uendelighed i tallenes verden, men faktisk uendeligt mange uendeligheder. Alene tallene mellem 0 og 1 vil det være umuligt for de fleste mellem 0 og 100 at sætte tal på. Måske lige med undtagelse af Henrik Kragh Sørensen, 1 talnørd fra Aarhus Universitet. På side 6 kan han endda forudsige, at det tal, du tænker på, er 42. Men rolig nu, han kan ikke læse hver eneste tanke, du får; han er bare god til at regne den ud.
Universet
Part of the Tænkepauser series
Det er noget mærkeligt noget, universet. Det indeholder alt fra hønsefødder og gulerødder til enorme galaksehobe, der strækker sig over millioner af lysår. Og hvordan gik det nu til? Endnu har vi vist ikke opdaget de helt rigtige naturlove til at forstå, hvordan et lille, varmt og tætpakket punkt udviklede sig til alt mellem himmel og jord. Her hjælper desværre ingen kære Einstein. Godt at vi har Steen Hannestad, stjerneforsker ved Aarhus Universitet, til at forklare os, hvordan verden hænger sammen.
Alder
Part of the Tænkepauser series
1955. Det er det tal, Suresh Rattan kan lAese pa sin fodselsattest. I den alder banker forfaldet pa hos enhver, men han foler sig ikke sa gammel. Faktisk har han det som en tyve ar yngre varhare, og han ved godt hvorfor, men han er jo ogsa aldersforsker ved Aarhus Universitet. Takket vAere evolutionen kan vi ikke forestille os selv Aeldre end 45, og biologisk set burde vi bare opgive anden, nar vi har opdraget et par tro kopier af os selv. Til alle os, der gerne vil leve lidt lAengere, har Suresh opfundet formlen for evigt liv. Lad os habe, den virker.
Hjernen
Part of the Tænkepauser series
Din hjerne er genial. Slev om vi bttyer om på bgotasvrene, kan den satidg fnide mnnieg i odrnee. Det er ikke egnang negot porelbm, hivs vi bytt9r h3lvd9l94 af b0g8t3v9r49 ud m9d t3l. Din, min – og ikke mindst den klump havregrød, der gemmer sig under den syv millimeter tykke kranieknogle på Leif Østergaard, hjerneforsker ved Aarhus Universitet – kan endda spå om fremtiden. For hjernen afventer ikke verdens gang, men forudsiger den. Faktisk har din allerede besluttet, om du vil læse bogen her eller ej. – Din hjerne er virkelig genial, men det vidste den jo godt.
Familien
Part of the Tænkepauser series
Han er en del af din familie, ham på billedet. Ikke på den kedelige kerneagtige måde med fredagsslik og Far til fire. Men som medlem af menneskehedens store familie. Alle os moderne mennesker er nemlig efterkommere af få tusinde fjerne slægtninge, der engang forlod Afrika og erobrede verden. Indimellem stødte de ind i en neandertaler eller en anden nu uddød menneskeart og overtog et par nyttige gener. Det var heldigt. Ellers havde vi i dag ikke kunnet læse bogen om os selv af Peter C. Kjærgaard, dokumenteret menneskekender ved Aarhus Universitet.
Tyngdekraft
Part of the Tænkepauser series
Ved jorden at blive, det tjener os bedst, siger de rodfaste. Men faktisk har vi ikke noget valg. For tyngdekraften forhindrer kaffekopper, tennisbolde og børnebørn i at svæve ud i tomrummet mellem stjerner og planeter. Den bøjer lyset, baner vejen for månen og holder på atmosfæren, så vi kan trække vejret. Ifølge Sofie Marie Koksbang, jordbunden astrofysiker på Syddansk Universitet, former den sågar galakserne og fortæller insekter, hvor store de kan blive. Alligevel er den tiltrækkende naturkraft en af videnskabens uløste gåder. Og det hele starter med et æble, der falder.
Tid
Part of the Tænkepauser series
De fleste af os kan sige, hvad klokken er, men snakker hurtigt sort, hvis vi skal forklare tiden. Tid bestemmes nemlig ikke af viserne på et ur, men af indbyrdes bevægelse, tyngdekraft og lysets hastighed. Det er nok derfor, Kaj og Andrea synger, at tid "er noget mærkeligt noget", og derfor Albert Einstein skulle bruge to relativitetsteorier til at få hold på den. Det er da godt, vi har Ulrik Uggerhøj, fysiker ved Aarhus Universitet, til at hjælpe os ud af vores sorte hul, hvorfra ikke engang lys ellers kan undslippe. – Men hvad er klokken mon i sådant et?
Håb
Part of the Tænkepauser series
Håbet er lysegrønt, siger vi. Men ifølge Bertel Nygaard, håbshistoriker ved Aarhus Universitet, er håbet spraglet og kulørt, det er historisk foranderligt, og vi håber alle på noget forskelligt: Lenin håbede på kommunismen, Martin Luther King på et USA fri for racisme, fangerne i nazisternes kz-lejre på at leve endnu en dag, og Jehovas Vidner håber stadig på dommedag. Vores håb røber, hvem vi er og giver vores liv mening og perspektiv. Håb sætter kraft bag vores handlinger og lader os ikke give op ─ selv når håbløsheden hersker.
Jesus
Part of the Tænkepauser series
Jesus er en superstar. Alle kender ham, mange forguder ham, og en del historikere tror, han havde sin gang pa jorden. Om end han nok ikke gik pa vandet. Til gengAeld matte han sluge kamelen og ga fra Herodes til Pilatus blot for at ende pa korset. Men hvorfor skulle en jodisk handvAerker fra UdkantspalAestina overhovedet derop? Var Jesus militant oprorsleder, gudsbenadet storyteller eller slet og ret Guds son? Halleluja for Kasper Bro Larsen, teologisk snushane pa Aarhus Universitet, der har sat sig for at optrevle verdenshistoriens storste kriminalgade.
Gaming
Part of the Tænkepauser series
Klik-klik! Vi klikker godt sammen, siger vi, og det kan slå klik for os. Sådan er også computerspil et tveægget sværd i et eventyr, vi selv er med til at skabe. Når vi trykker på skærmen eller controlleren, kan vi både gamble med vores sundhed og spille os selv bedre. For gaming handler ikke kun om tidsfordriv, men også om et evigt behov for leg og sjov, tiltrængt alenetid og socialt samvær, fortæller Anne Fiskaali, fingernem spilforsker ved Center for Digital Pædagogik. Hun tegner et pixeleret billede af elvere og lemminger, simmere og soldater. Og angriber myten om, at vold i spil avler vold i virkeligheden.
Magi
Part of the Tænkepauser series
Bank under bordet, salt over venstre skulder, 7-9-13 og så videre. Vi kender alle til magi og kan hårdt presset nok også indrømme, at vi tror og håber på, at visse handlinger vil forbedre vores chancer for at få et bestemt ønske opfyldt. Det er ikke så underligt, for magi er ikke blot et fjernt anliggende for haitianske voodoopræster, men kan findes overalt i vores egen højteknologiske kultur. Gud ske tak og lov for, at vi har Jesper Sørensen, Aarhus Universitets egen heksedoktor, så vi kan få styr på vores overtro. Han tager kun 49,95 kr. for en times magisk tænkning.
Leg
by Marc Malmdorf Andersen
Part of the Tænkepauser series
Leg er ikke kun for born og barnlige sjAele. Alle vi kedelige voksne leger ogsa. Vi giver bare kun fantasien frit spil sammen med familie og gode venner. Der er nu ingen grund til at vAere flov over vores legesyge ifolge Marc Malmdorf Andersen, hojtudviklet legebarn ved Aarhus Universitet. For leg er en form for videnskab, hvor vi ved at afprove det ene skore pafund efter det andet ikke bare bliver bedre voksne og mere kreative; vi kan ogsa fa kAerligheden til at vokse og redde hele verden. Det er da ikke noget at ga stille med dorene med, nar det tilmed er smadderskAegt.
Lobbyisme
by Peter Munk Christiansen
Part of the Tænkepauser series
Lobbyisme er lidt et fyord. Det lugter af lokumsaftaler mellem mørke kræfter, når lobbyismens lyssky lejesvende bag lukkede døre påvirker politiske beslutningstagere for egen vindings skyld og på samfundets bekostning. Men ifølge Peter Munk Christiansen, Aarhus Universitets mest upartiske djøf'er, stinker lobbyisme ikke så slemt. Lobbyister bidrager med viden til landets lovgivere, forbinder politikere med befolkningen og sikrer gode relationer borgerne imellem. Faktisk ville det danske demokrati ikke fungere så glat, hvis ikke lobbyisterne plejede alskens særinteresser.
Kod
Part of the Tænkepauser series
De fleste af os elsker kod, og bare tanken om fedtdryppende steaks far munden til at lobe i vand. Men kod er ikke sa uskyldig en nAeringskilde, som supermarkederne gerne vil bilde os ind. Millioner af dyr far hver dag en boltpistol for panden og en tur gennem kodhakkeren for at tilfredsstille vores kodelige lyster, og sporgsmalet om frikadeller eller ej bringer altid blodet i kog hos gud og hvermand. Det er vist pa tide, at Jonatan Leer, kodAeder med samvittighedskvaler ved Aarhus Universitet, giver os ren besked om, hvad det er ved kodet, der far safterne til at stige.
Gaven
by Anders Klostergaard Petersen
Part of the Tænkepauser series
"Sig det med blomster", lyder Interfloras motto, men forretningen har ikke patent på ideen. Vi har givet gaver i millioner af år for at opbygge, bevare og bryde vore forbindelser til hinanden. Men en bemalet mælkekarton kan kun børn slippe af sted med, og en bårebuket til et bryllup falder næppe i god jord. Den rette gave kræver fingerspidsfornemmelse. Heldigvis er Anders Klostergaard Petersen, professor ved Aarhus Universitet, i sit gavmilde hjørne: En Tænkepause kan nemlig også være en gave. Er du begavet, så giv en gave, når du vil åbne verden.
Nomader
by Hanne Kirstine Adriansen
Part of the Tænkepauser series
At rejse er at leve, siger vi med hus og hjem. Men nomader rejser for at overleve. De bærer vores drømme om grænseløs frihed på strejftog med ørkenens skibe. Med køer, får og geder i flok er det dog ikke et driverliv at gå efter græsset, fortæller Hanne Kirstine Adriansen, bevægelig kulturgeograf ved Aarhus Universitet. For samer, fulani og tuareger må sætte dyrene før familien og det lange ben foran, når der er regnskyl i horisonten, og hver en dråbe falder på et tørt sted. Med et indre kompas og i forfædrenes fodspor farer de frem, men aldrig vild. For hjem er, hvor hjertet er.
Opmærksomhed
Part of the Tænkepauser series
Vi har konstant brug for vores opmærksomhed. Til at opbygge viden, planlægge og interagere med verden, og alt efter situationen kan vi tiltrække, aflede og vække vores egen eller andres. Nogle af os tror endda, at vi kan dele den og multitaske. Men det er en håbløs opgave – for mænd som kvinder. Ja, ikke engang fuldt koncentrerede forskere kan udskille opmærksomhed fra hjernecentre med fokus på erindring, motivation og læring. Dog kan Emma Louise Louth, målrettet biomediciner ved Aarhus Universitet, åbne vores øjne for, hvorfor vores opmærksomhed er så svær at fange.
Velfærd
Part of the Tænkepauser series
Vi sejler op ad aen og sikke'n fest. Vi danskere er alle i samme bad; fa har for meget og fAerre for lidt, og alle har ret til en fed velfAerd. Det er nAesten for godt til at vAere sandt, og det er det ogsa. For glansbilledet af den danske velfAerdsstat krakelerer, nar Carsten Jensen, skattebetalt velfAerdsekspert ved Aarhus Universitet, sAetter den under lup: Vi elsker godt nok velfAerd og abner gerne pengepungen for at fa endnu mere. Men netop kun af den velfAerd, vi selv bruger. Alle dem, der ikke abonnerer pa villa, Volvo og vovhund, kan sejle deres egen so.
Omsorg
by Ditte Winther-Lindqvist
Part of the Tænkepauser series
Kærlighed kan flytte bjerge, men omsorg kan flytte mennesker. Et af vores mest basale behov er nemlig at blive set og hørt og rummet, som når en ven lytter opmærksomt, eller en mor trøster sit barn. De omsorgsfulde giver os fast grund under fødderne, selv når vi er ud til bens, hvad enten de er fagfolk eller familie. Men hensyn uden omtanke kan også blive for meget af det gode ifølge Ditte Winther-Lindqvist, betænksom psykolog ved Aarhus Universitet. Med omhu minder hun om, at vi altid holder lidt af hinandens skæbne i vores hænder. Uanset om vi aer en elsket. Eller elsker med en fremmed.
Søvn
Part of the Tænkepauser series
Søvn kunne være evolutionens største fejltrin nogensinde. Hver aften må vi give efter for denne biologiske trang til at lukke øjnene. Over 80 år bliver det til 10.000 sengedage eller en tredjedel af livet, vi kunne bruge til noget mere fornuftigt. Christine Parsons, utrættelig psykolog ved Aarhus Universitet, ligger dog ikke søvnløs over at knalde brikker. Søvnens fordele opvejer langt dens ulemper. Mens vi snorkbobler, genopbygges vores hud og muskler, og hjernen bortskaffer affaldsstoffer og bearbejder erindringer og følelser. Det er da alletiders godnathistorie.
Myter
Part of the Tænkepauser series
Det er en skrøne, at myter bare er vandrehistorier. Selv om myter er mere fulde af fup end fakta, er de faktisk også sande. Thors buldrende torden og Moses' brølende hav fortæller nemlig fabelagtige forhistorier om alt det væsentlige i menneskers liv: Hvem vi værdsætter, hvad vi frygter, og hvor vi vil hen. Ifølge Karen Bek-Pedersen, folkelig folklorist ved Aarhus Universitet, genopstår gamle myter som flyvske Føniksfugle, når hver ny generation giver dem ny mening. Og historien er ikke færdig med at antage mytiske dimensioner. For dagens helt bliver måske til morgendagens halvgud.
Saga
Part of the Tænkepauser series
Det er en saga blot, siger vi om det, der går i glemmebogen. Men det gør sagaernes blodige krigere og nådesløse kvinder ikke frivilligt. De har tilkæmpet sig en plads i verdenslitteraturen med slagkraftige historier om at være menneske. Nu bliver de ikke længere genfortalt i generationer ved knitrende ildsteder på en vulkanø, men genopstår som globale tv-serier på nutidens lysende skærme. For ifølge Pernille Hermann, fortælleglad litteraturforsker ved Aarhus Universitet, giver de os syn for sagn om livets store følelser og evige dilemmaer. Sorg og glæde. Tilgive … eller hævne.
Tekst
by Mads Rosendahl Thomsen
Part of the Tænkepauser series
Ord skaber mening, ligesom klæder skaber folk. Glemmer vi kommaet i en ansøgning, og rimer vi falsk i en bryllupssang, skriver andre det sig bag øret. Trods internettets billedstorme er der nemlig ingen tegn på, at skriften går i glemmebogen. For ord siger tusindfold, og tekster gør os civiliserede, fortæller ordkløvende litteraturhistoriker Mads Rosendahl Thomsen. Han grifler løs om taleskrivere og romanforfattere, der udfolder ideer og fremmaner verdener i essays og romaner. Nu har vi givet ordet til robotterne. Og hvad de gør med teksten, er en historie, der endnu ikke er skrevet.
Sang
Part of the Tænkepauser series
Nogle ved en lærkerede, andre siger ikke mere. Melodierne fra den danske sangskat hænger i ørerne, og nu er det blevet et hit at synge dem. Mest sammen og gerne på tv. Men også i kirken og på arbejdspladsen stemmer vi i. Lea Wierød Borčak, syngende musikforsker ved Aarhus Universitet, sætter tonen for sanghistoriens høje C og dybe nationale bulder. Uden halvkvædede viser fremfører hun, hvordan sang er et kulturelt udtryk og en social aktivitet, der starter med babys første pludreord. For i begyndelsen var sangen, længe før sproget. Til hverdag og fest, opvask og protest.
Musik
by Steen Kaargaard Nielsen
Part of the Tænkepauser series
De fleste af os er lutter øren, når musikken spiller. I hvert fald så længe den falder i vores smag. Hvis ikke vil vi prøve at vende det døve øre til. Men oftere og oftere uden held. For på grund af den digitale udvikling minder musik mere og mere om vand. Begge dele trænger ind overalt – især i ørene. Ifølge Steen Kaargaard Nielsen, musikforsker ved Aarhus Universitet, er der to sider af sagen: Enten er vores opskruede forbrug af vellyd beviset på musiks livsvigtige betydning for os. Eller også får sød musik 24/7 os til at miste evnen til at høre ordentligt efter.
Bier
Part of the Tænkepauser series
Vi kender historien om blomsterne og bierne. Deres frugtbare og million år gamle udveksling af pollen og nektar sikrer os et farverigt udbud af frugt og grønt. Vores måde at sige tak for mad på er dog ifølge Yoko Luise Dupont, biglad biolog ved Aarhus Universitet, ikke helt naturlig. Som klodens dominerende art ødelægger vi biernes levesteder ved at sprede giftstoffer og dyrke ørkener af monokultur. Vi må skrive en ny historie uden den slags bivirkninger om vores samliv med denne pelsede og arbejdsomme gruppe af insekter, som rent faktisk giver os honning på brødet.