Fiktion
by Simona Zetterberg Gjerlevsen
Part of the Tænkepauser series
Fiktion er fantastisk. Den behover ikke at fortAelle en eneste sand historie, men alligevel gor den os klogere pa os selv og virkeligheden. Enhver anklage om logn og latin preller ogsa af, for fiktionsforfattere er frie til at binde os hvad som helst pa Aermet. Bare de ikke lyver om det. Fiktion er endda sa besnAerende, at den ifolge Simona Zetterberg Gjerlevsen, fiktionshungrende penneforer fra Aarhus Universitet, nu dukker op overalt. Men kan det faktum mon risikere at true den fiktion, som ellers skulle vAere i en klasse for sig ...
Diktatur
Part of the Tænkepauser series
Alle lider i et diktatur. Befolkningen henslæber tilværelsen i et jerngreb af overvågning og undertrykkelse uden antydning af retssikkerhed. Selv de arme diktatorer bliver ifølge Jakob Tolstrup, antiautoritær autokratinørd ved Aarhus Universitet, ofre for deres begær efter magt og ussel mammon. Ingen diktator kan nemlig regere alene og må derfor konstant knokle for at sikre sig alliancepartnere, som desværre ofte viser sig at være vendekåber til salg for højestbydende. Vi andre kan glæde os over, at tyrannerne med et så stressende arbejdsmiljø også får løn som forskyldt.
Ulighed
Part of the Tænkepauser series
Vi er alle lige, men nogle er mere lige end andre. Sådan er det både blandt kammerater og nationer. Ressourcerne er skævt fordelt, uanset om det gælder medfødt intelligens eller drikkevand i undergrunden, fortæller Carsten Andersen, økonom ved Aarhus Universitet. Han gør regnskabet op i ulighedens favør, for selvom vi omfordeler via skatten, skaber uens vilkår forskellige muligheder for os alle: Samfundets privilegerede fødes med en guldske i munden og hører mange millioner flere ord inden vuggestuen. Det er nemlig ikke kun penge, der går i arv, men også miljø.
Tortur
Part of the Tænkepauser series
Tortur er grusom. Men den virker. Desværre mest når ofrene er uskyldige. De indrømmer hvad som helst. Terrorister bider derimod sjældent negle ved udsigten til at få dem revet ud. De vil dø for deres sag. Alligevel tror mange, at tortur er det bedste forsvar mod alskens bombemænd. Men faktisk risikerer vi alle at miste forstanden ifølge Morten Dige, filosof ved Aarhus Universitet. Tortur ødelægger nemlig ikke bare ofrene. Også det samfund, der accepterer tortur, lider ubodelig skade. Prisen for vores værdier er netop, at vi ikke kan forsvare dem med alle midler.
Penis
by Jakob Kristian Jakobsen
Part of the Tænkepauser series
Alle mennesker starter uden. Men halvdelen af jordens befolkning udvikler snablen, køllen, sværdet, eller hvad vi nu kalder den. For det er pinligt at tale om dén i midten af manden. Det målbare vedhæng skaber myter om størrelser, selvom tallene er ens overalt i verden. Den nøgne sandhed er, ifølge Jakob Kristian Jakobsen, Aarhus Universitets ekspert i mandens ædlere dele, at normalen rummer både stort og småt, krummerikker og boomeranger. Og står det slapt til med penis, kan pumper, piller og psykologer give fornyet plads til begejstring. For alle kan støde ind i problemer.
Rytme
by Birgitte Stougaard Pedersen
Part of the Tænkepauser series
Følg rytmen, siger dem med en tone i livet. Det er sværere end som så. For rytme svæver frit i luften, indtil vi sanser den. Manglende rytmesans betyder dog ikke, at vi skal føle os ude af takt med omverdenen. Ifølge Birgitte Stougaard Pedersen, Aarhus Universitets træfsikre rytmeekspert, er rytme meget mere end gentagelser i musik. Rytmer er overalt, de påvirker vores måde at opfatte livet på og opstår i mødet mellem begivenheder, tid og energi. Derfor former rytme både samfund og kropslige fornemmelser – det ses også på alle os, der ikke kan ramme beatet på dansegulvet.
Loven
by Gorm Toftegaard Nielsen
Part of the Tænkepauser series
Man må ikke begå vold. Men hvad med alle de kirurger, som hver dag svinger kniven - er de også voldsmænd? Det er de faktisk ifølge nogle meget kloge jurister. Andre vil sige, at det er det rene nonsens. Derfor er det afgørende, hvem der fortolker loven - skal det være få fine paragrafryttere eller det almindelige fodfolk? Spørger vi Gorm Toftegaard Nielsen, professor i strafferet ved Aarhus Universitet, er Europa delt op i en tysk og en engelsk retskultur, mellem elitært tankespind og god gammeldags common sense. Gad vide, hvilken side af loven vi er på?
Tillid
by Gert Tinggaard Svendsen
Part of the Tænkepauser series
Mød tillidseksperten, der er løbet fra voldsmænd, Gert Tinggaard Svendsen, professor på Aarhus Universitet. Han har løst gåden om den danske velfærdsstat: Den offentlige sektor er kolossal, skatterne er skyhøje og de økonomiske incitamenter til at arbejde er svage. Alligevel er vi blandt verdens rigeste lande. Hvorfor? Svaret findes i den tillid, vi har til hinanden. Hvis der blev af holdt VM i tillid, ville Danmark stå øverst på sejrsskamlen med en guldmedalje om halsen. Vi har et enestående velfærdssystem, fordi vi er verdensmestre i tillid!
Udvalgt af Nordjyske Stiftstidende som en af de bedste udgivelser i 2013.
Udvalgt som månedens bog i Finans. Finansforbundets magasin.
Tyngdekraft
Part of the Tænkepauser series
Ved jorden at blive, det tjener os bedst, siger de rodfaste. Men faktisk har vi ikke noget valg. For tyngdekraften forhindrer kaffekopper, tennisbolde og børnebørn i at svæve ud i tomrummet mellem stjerner og planeter. Den bøjer lyset, baner vejen for månen og holder på atmosfæren, så vi kan trække vejret. Ifølge Sofie Marie Koksbang, jordbunden astrofysiker på Syddansk Universitet, former den sågar galakserne og fortæller insekter, hvor store de kan blive. Alligevel er den tiltrækkende naturkraft en af videnskabens uløste gåder. Og det hele starter med et æble, der falder.
Bakterier
Part of the Tænkepauser series
Den, der lever skjult, lever godt. Det ved bakterierne, der har floreret på Jorden i fire milliarder år. Og selv encellet liv kan være livsvigtigt, for de undseelige væsener holder gang i både naturens kredsløb og menneskets mave. Alene tyktarmen er koloni for 100 billioner bakterier, hvor 400 arter bearbejder den mad, vi spiser. Nogle tager en tørn med vasketøj og spildevand, mens andre forpester vores lunger og hjerte, fortæller Kai Finster, modstandsdygtig mikrobiolog ved Aarhus Universitet. Han deler historien om de hårdføre miniputter, der ikke bare kan leve på en sten, men også af den.
Sprog
Part of the Tænkepauser series
Sprog er alfa og omega. Det er ved hjælp af symboler som dem her i bogen, at vi kan finde ud af at leve sammen og forstå hinanden. Eller misforstå. Sprog er med andre ord skyld i både krig og kærlighed. Takket være sproget kan vi endda samle tankerne om en tænkepause. Sprog har gjort os til mennesker - og som mennesker unikke i dyreriget. Og sprog fortsætter med at forme os. For ifølge Mikkel Wallentin, sprognørd og hjerneforsker ved Aarhus Universitet, tyder noget på, at vi op igennem evolutionen har fremelsket vores talegaver. - Sprog er nemlig også sexet.
Ingenting
by Martin Demant Frederiksen
Part of the Tænkepauser series
Der er ingenting at være bange for. Tomhed, død og fravær skræmmer os ellers mere end noget andet, men vores frygt er helt og aldeles grundløs. Der vil altid være et eller andet, for hverken noget eller ingenting kan eksistere alene; de er indbyrdes afhængige. Det er nemlig kun ved, at dele af verden træder i baggrunden og forsvinder, at andre dele kan blive til noget. Det ved om nogen Martin Demant Frederiksen, ekspert i nul og niks ved Aarhus Universitet, da han har fyldt en hel Tænkepause med alt det, der ikke findes, men som giver mening til alt det andet.
Tarmen
by Christian Lodberg Hvas
Part of the Tænkepauser series
Tarmen lever i mørke. Vi taler ikke om dens beskidte arbejde. Vi går bare på toilettet og trykker til bag lukket dør. Det er dog ifølge Christian Lodberg Hvas, Aarhus Universitets ekspert i mavefornemmelser m.m., på tide at belyse andet end tarmens tabubelagte slutprodukt. Denne bugtede fordøjelseskanal er slyngveninde med hjernen, besørger en røvfuld livsvigtige næringsstoffer og laver hormoner, der styrer energi, humør og appetit hos fisens ejermand. Og som rosinen i pølseenden kan dens indhold kurere andre menneskers skrækkelige sygdomme. Slut prut finale.
Vilje
Part of the Tænkepauser series
Jeg tænker, derfor er jeg. Det påstod en fransk filosof for et par hundrede år siden. Han tog fejl. Vi er ikke, fordi vi tænker. Men fordi vi vil. Viljen ligger til grund for alt. Til gengæld er det en illusion, at vi mennesker skulle være udstyret med en fri en af slagsen. Det er viljen, der jager os rundt i manegen, evig og altid mod nye mål. Uden den havde Lance Armstrong aldrig vundet syv Tour de France-sejre, og Søren R. Fauth, næsten lige så viljestærk professor i tysk ved Aarhus Universitet, havde nok aldrig taget sig sammen til at skrive bogen her om vilje.Jeg tænker, derfor er jeg. Det påstod en fransk filosof for et par hundrede år siden. Han tog fejl. Vi er ikke, fordi vi tænker. Men fordi vi vil. Viljen ligger til grund for alt. Til gengæld er det en illusion, at vi mennesker skulle være udstyret med en fri en af slagsen. Det er viljen, der jager os rundt i manegen, evig og altid mod nye mål. Uden den havde Lance Armstrong aldrig vundet syv Tour de France-sejre, og Søren R. Fauth, næsten lige så viljestærk professor i tysk ved Aarhus Universitet, havde nok aldrig taget sig sammen til at skrive bogen her om vilje.
Alder
Part of the Tænkepauser series
1955. Det er det tal, Suresh Rattan kan lAese pa sin fodselsattest. I den alder banker forfaldet pa hos enhver, men han foler sig ikke sa gammel. Faktisk har han det som en tyve ar yngre varhare, og han ved godt hvorfor, men han er jo ogsa aldersforsker ved Aarhus Universitet. Takket vAere evolutionen kan vi ikke forestille os selv Aeldre end 45, og biologisk set burde vi bare opgive anden, nar vi har opdraget et par tro kopier af os selv. Til alle os, der gerne vil leve lidt lAengere, har Suresh opfundet formlen for evigt liv. Lad os habe, den virker.
Lobbyisme
by Peter Munk Christiansen
Part of the Tænkepauser series
Lobbyisme er lidt et fyord. Det lugter af lokumsaftaler mellem mørke kræfter, når lobbyismens lyssky lejesvende bag lukkede døre påvirker politiske beslutningstagere for egen vindings skyld og på samfundets bekostning. Men ifølge Peter Munk Christiansen, Aarhus Universitets mest upartiske djøf'er, stinker lobbyisme ikke så slemt. Lobbyister bidrager med viden til landets lovgivere, forbinder politikere med befolkningen og sikrer gode relationer borgerne imellem. Faktisk ville det danske demokrati ikke fungere så glat, hvis ikke lobbyisterne plejede alskens særinteresser.
Alene
Part of the Tænkepauser series
Det er ikke kun singler, der er herre i egen villa, lejlighed eller mikrobolig. Over hele kloden flytter mennesker fra hinanden, og vi bor alene som aldrig før. I Skandinavien er vi verdensmestre i at bo alene, men eneboere er sjældent mutters alene, fortæller Aarhus Universitets selskabelige antropolog Rikke Sand Andersen. Nogle har den eneste ene på en anden matrikel. Andre lever i godt selskab med hunde, planter eller spøgelser. Uanset om vi drømmer om eget badeværelse eller ønsker at trække os fra sociale forpligtelser, kan vi dog aldrig gå solo uden andre.
Viden
by Kristian Hvidtfelt Nielsen
Part of the Tænkepauser series
De fleste af os ved godt, hvordan vi cykler, men mister hurtigt grebet, hvis vi skal forklare, hvad hAender og fodder har styr pa. Sadan er det med viden. Meget af det, vi ved, kan vi fint sAette ord pa, men der er mindst lige sa meget, vi ikke kan finde ud af at sige. Og hvad med det, vi ikke ved noget om eller ikke ved, at vi ikke ved? For slet ikke at nAevne alt det, vi ikke ma vide? Heldigvis kan Kristian Hvidtfelt Nielsen, vidende videnskabshistoriker ved Aarhus Universitet, gore os klogere pa alt det, der er vAerd at vide. Bare ikke lige, hvordan vi cykler.
Alkohol
Part of the Tænkepauser series
En pind i øret er bedre end en kæp, for når vinen og øllet går ind, går forstanden og fatningen ud. Det kan være schvært at balancere sprutten mellem sjov og ballade. Falder de våde varer på et lidt for tørlagt sted, skænker de os nemlig ikke kun en syndflod af gåpåmod og godt humør, men også dårligt helbred, fortæller appelsinfri leverforsker Maja Thiele fra Syddansk Universitet. Hun giver en lille en om ildvandets effekter på vores krop og sjæl, både i det berusende øjeblik, og når tømmermændene melder sig. Og så sender hun hele den danske alkoholkultur til udpumpning.
Myter
Part of the Tænkepauser series
Det er en skrøne, at myter bare er vandrehistorier. Selv om myter er mere fulde af fup end fakta, er de faktisk også sande. Thors buldrende torden og Moses' brølende hav fortæller nemlig fabelagtige forhistorier om alt det væsentlige i menneskers liv: Hvem vi værdsætter, hvad vi frygter, og hvor vi vil hen. Ifølge Karen Bek-Pedersen, folkelig folklorist ved Aarhus Universitet, genopstår gamle myter som flyvske Føniksfugle, når hver ny generation giver dem ny mening. Og historien er ikke færdig med at antage mytiske dimensioner. For dagens helt bliver måske til morgendagens halvgud.
Tekst
by Mads Rosendahl Thomsen
Part of the Tænkepauser series
Ord skaber mening, ligesom klæder skaber folk. Glemmer vi kommaet i en ansøgning, og rimer vi falsk i en bryllupssang, skriver andre det sig bag øret. Trods internettets billedstorme er der nemlig ingen tegn på, at skriften går i glemmebogen. For ord siger tusindfold, og tekster gør os civiliserede, fortæller ordkløvende litteraturhistoriker Mads Rosendahl Thomsen. Han grifler løs om taleskrivere og romanforfattere, der udfolder ideer og fremmaner verdener i essays og romaner. Nu har vi givet ordet til robotterne. Og hvad de gør med teksten, er en historie, der endnu ikke er skrevet.
Buddha
Part of the Tænkepauser series
Buddha er blevet et globalt varemærke. Den over to tusind år gamle indiske prins med visdomsknold og den ranke ryg i perfekt lotusstilling symboliserer det, vi drømmer om i Vesten: sundhed, skønhed og stilhed. Men ifølge Jørn Borup, reinkarneret religionsforsker ved Aarhus Universitet, ville Buddha nok rotere i kosmiske cirkler i nirvana over den fæle kommercialisering, vi har udsat hans indsigter i livet for. De er nemlig ikke helt så salgbare: Livet er lidelsesfuldt, og vi skal fødes igen og igen i et hamsterhjul, der holder os fanget i en uendelig trædemølle.
Humor
Part of the Tænkepauser series
Humor er ingenting i sig selv, men en snylter af vAerste skuffe. - Maske endda lidt af et skuffejern? - Det sagde hun ogsa i gar! ... Nej, spog til side: Humor er meget mere end platheder, der kan aflede enhver samtale. Humor sAetter et perspektiv pa livet, os selv og hinanden, hvis pointe isAer selvhojtidelige magthavere ikke fatter: Vi er alle latterlige. Det mener Stefan Kjerkegaard, serios sprogspiller ved Aarhus Universitet, og han er ikke engang sAerlig sjov. Det er hans onkel til gengAeld. Han er lige til at grine ad.
Porno
Part of the Tænkepauser series
Lige på og hårdt. Eller blidt. I pornografiens verden er der noget for enhver smag, selvom den ofte bliver beskyldt for at være smagløs. Den undertrykker og frigør, forarger og inspirerer: Vores ublu reaktioner er så forskellige som vores præferencer. Ifølge Sidsel Harder, sociolog ved Gent Universitet, afdækker nøgenheden ikke bare vores kollektive forhold til sex, men også kønnenes stilling. Den fremturer korporligt på kirkehvælvinger, gamle græske vaser, tyndslidte VHS-bånd og det driftige internet. For sex sælger, når kløen bliver sød, og vi giver moralen et smæk bagi.
Håb
Part of the Tænkepauser series
Håbet er lysegrønt, siger vi. Men ifølge Bertel Nygaard, håbshistoriker ved Aarhus Universitet, er håbet spraglet og kulørt, det er historisk foranderligt, og vi håber alle på noget forskelligt: Lenin håbede på kommunismen, Martin Luther King på et USA fri for racisme, fangerne i nazisternes kz-lejre på at leve endnu en dag, og Jehovas Vidner håber stadig på dommedag. Vores håb røber, hvem vi er og giver vores liv mening og perspektiv. Håb sætter kraft bag vores handlinger og lader os ikke give op ─ selv når håbløsheden hersker.
Ro
Part of the Tænkepauser series
En Tænkepause om ro burde på sin vis kun indeholde blanke sider for at forstyrre læseren mindst muligt. Men fraværet af tekst vil sikkert hurtigt vække uro, for stilhed og stilstand minder os om døden, og den holder vi helst langt fra livet. Heldigvis kan alt fra heavy metal til yoga forvisse os om, at vi er i live, og hjælpe os med at falde til ro. Andre gange er det nok at se en uro vugge frem og tilbage. Det kan Iben Have, meget lydhør medieforsker ved Aarhus Universitet, tale med om. Hun måtte rejse langt væk for at finde ro til at udfylde sin tænkepause.
Fantasi
Part of the Tænkepauser series
Fantasi er ikke kun skæg og ballade. Uden en vis forestillingsevne kunne vi ikke lave aftensmad, og vi havde nok aldrig fundet på at forlade Afrika og befolke kloden. Fantasi er nemlig både drivkraft i vores evolution og et produkt af den. Netop derfor er den måske så svær at lokalisere i vores hoveder, selv for Andreas Lieberoth, Aarhus Universitets mest hittepåsomme hjernevrider. Fantasi opstår kun, når alle hjernens systemer sammen skaber et unikt mentalt laboratorium, hvor vi kan tænke nyt, se frem i tiden, dagdrømme eller bare opfinde fantastiske fantasterier for sjov.
Data
Part of the Tænkepauser series
Vi er vores data. Skruppelløse it-giganter gør os til viljesvage forbrugere ved hjælp af søgehistorik, hemmelige algoritmer og diskriminerende kunstig intelligens. Alligevel afgiver vi følsomme oplysninger mod at få et lidt lettere liv. Og så ignorerer vi, at vores adfærd ubemærket ændres, og truslen mod demokratiet vokser. Den slappe standardindstilling kan Anja Bechmann, opdateret medieforsker ved Aarhus Universitet, stramme op på ved at minde os om, at vi med vores krop, handlinger og værdier er mere end de spor, vi efterlader os i diverse databaser. I hvert fald lidt endnu.
Bier
Part of the Tænkepauser series
Vi kender historien om blomsterne og bierne. Deres frugtbare og million år gamle udveksling af pollen og nektar sikrer os et farverigt udbud af frugt og grønt. Vores måde at sige tak for mad på er dog ifølge Yoko Luise Dupont, biglad biolog ved Aarhus Universitet, ikke helt naturlig. Som klodens dominerende art ødelægger vi biernes levesteder ved at sprede giftstoffer og dyrke ørkener af monokultur. Vi må skrive en ny historie uden den slags bivirkninger om vores samliv med denne pelsede og arbejdsomme gruppe af insekter, som rent faktisk giver os honning på brødet.
Døden
by Asser Hedegård Thomsen
Part of the Tænkepauser series
Af jord er du kommet, og inden du bliver det igen, er det bare med at live lidt op. For uden iltet blod sætter hjernen ud. Undergangen indhenter os alle, men på vidt forskellige måder. Ifølge Asser Hedegård Thomsen, spillevende retsmediciner ved Aarhus Universitet, skal døden nemlig have en årsag. Den undersøger han i cellernes fatale forfald og kroppens endegyldige forandring efter et stik, et skud eller blot et suk. Han jagter beviser i hud og hår, så fælden kan klappe om forbrydere, og efterladte kan få vished om de sidste minutter, der gør hele forskellen på at være og ikke at være.
Magi
Part of the Tænkepauser series
Bank under bordet, salt over venstre skulder, 7-9-13 og så videre. Vi kender alle til magi og kan hårdt presset nok også indrømme, at vi tror og håber på, at visse handlinger vil forbedre vores chancer for at få et bestemt ønske opfyldt. Det er ikke så underligt, for magi er ikke blot et fjernt anliggende for haitianske voodoopræster, men kan findes overalt i vores egen højteknologiske kultur. Gud ske tak og lov for, at vi har Jesper Sørensen, Aarhus Universitets egen heksedoktor, så vi kan få styr på vores overtro. Han tager kun 49,95 kr. for en times magisk tænkning.
Retorik
Part of the Tænkepauser series
Retorik er en uundværlig kundskab. Ikke bare for politikeren med hang til let manipulation eller konfirmanden, der vil sige pænt tak for gaverne, men for os alle sammen. Retorisk viden om indhold, stil og struktur giver magt over vores tungemål, som ellers tilbyder så mange udtryksmuligheder, at det er til miste mælet over. Formuleringsevnen fejler dog ikke noget hos Stefan Iversen, tekstentusiast ved Aarhus Universitet, som ved, at kunsten at vælge de rette ord på rette tid og sted kan hjælpe os med at træffe de bedste fælles beslutninger og sågar holde liv i demokratiet.
Lykke
Part of the Tænkepauser series
Denne mand har fundet lykken. Ikke bare sin egen, men også din og min. Og modsat os andre ved Christian Bjørnskov, lykkeforsker ved Aarhus Universitet, hvad vi taler om, når vi taler om lykken. Der er den korte, som når AGF sikrer sig en sjælden sejr, og den meget vigtigere lange. Den vi mærker med vores eneste ene, og når virkeligheden overstiger vores forventninger - indtil vi hæver overliggeren for vores liv på ny. Den lykke kan endda være gods eller guld, bare vi bruger det med andre mennesker. Men ikke vores børn. De bringer ulykke, indtil de flytter hjemmefra.
Romantik
by Katrine Frøkjær Baunvig
Part of the Tænkepauser series
Det er et sjovt ord, romantik. For nogle er det noget med Otto Brandenburg, et par veldresserede køtere, én kødbolle og to lys på et bord. For andre en kunstnerisk periode i 1800-tallet domineret af forlæste tyske filosoffer. To vidt forskellige betydninger. Og så alligevel ikke. Romantik er nemlig ifølge Aarhus Universitets egen romantiker, Katrine Frøkjær Baunvig, altid et spørgsmål om dedikation. Til hinanden, til kunsten, til Sagen. Og ikke mindst til os selv - for i dag er vi alle uforbederlige romantikere. Ligesom den der bonderøv på DR1.
Nomader
by Hanne Kirstine Adriansen
Part of the Tænkepauser series
At rejse er at leve, siger vi med hus og hjem. Men nomader rejser for at overleve. De bærer vores drømme om grænseløs frihed på strejftog med ørkenens skibe. Med køer, får og geder i flok er det dog ikke et driverliv at gå efter græsset, fortæller Hanne Kirstine Adriansen, bevægelig kulturgeograf ved Aarhus Universitet. For samer, fulani og tuareger må sætte dyrene før familien og det lange ben foran, når der er regnskyl i horisonten, og hver en dråbe falder på et tørt sted. Med et indre kompas og i forfædrenes fodspor farer de frem, men aldrig vild. For hjem er, hvor hjertet er.
Jysk
Part of the Tænkepauser series
Mojn. Jysk er ikke bare jysk, der er både nuerenfywrs, wæsterfræ', kro·njysk og synnejysk. Jysk fra Skagen i nord til Padborg i syd, endda lidt over grænsen også. Og så er der rejti jysk, som selv jyder knap fatter. Ifølge Inger Schoonderbeek Hansen, skabsjyde ved Aarhus Universitet, har jyder talt jysk i tusind år, men af og til render de fra det. Sønderjyden slæe øwwe i dansk og tysk, og hovedstadens jyder skjuler bønderord for at tale byens sprog. Så de· gåt nåk. Det jyske forlag hylder halvøens dialekter, inden de helt forstummer, med Jysk: Tænkepause nummer 100. Mojn.
Nationalitet
Part of the Tænkepauser series
Nationalitet er noget helt særligt. Den giver ikke bare alle os med papirerne i orden visse rettigheder og pligter inden for et bestemt territorium. Den kryber ind under huden på os fra barnsben, så vi slet ikke kan lade være med at udtrykke vores nationalitet, når vi spiser, drikker, synger, taler eller bare opfører os comme il faut inden for et lands grænser. Enhver nationalitet baserer sig dog også på alverdens fremmedelementer ifølge Michael Böss, historiker ved Aarhus Universitet med europæisk selvforståelse og skandinavisk sindelag, men som altid sejler op ad åen på dansk.
Søvn
Part of the Tænkepauser series
Søvn kunne være evolutionens største fejltrin nogensinde. Hver aften må vi give efter for denne biologiske trang til at lukke øjnene. Over 80 år bliver det til 10.000 sengedage eller en tredjedel af livet, vi kunne bruge til noget mere fornuftigt. Christine Parsons, utrættelig psykolog ved Aarhus Universitet, ligger dog ikke søvnløs over at knalde brikker. Søvnens fordele opvejer langt dens ulemper. Mens vi snorkbobler, genopbygges vores hud og muskler, og hjernen bortskaffer affaldsstoffer og bearbejder erindringer og følelser. Det er da alletiders godnathistorie.
Sang
Part of the Tænkepauser series
Nogle ved en lærkerede, andre siger ikke mere. Melodierne fra den danske sangskat hænger i ørerne, og nu er det blevet et hit at synge dem. Mest sammen og gerne på tv. Men også i kirken og på arbejdspladsen stemmer vi i. Lea Wierød Borčak, syngende musikforsker ved Aarhus Universitet, sætter tonen for sanghistoriens høje C og dybe nationale bulder. Uden halvkvædede viser fremfører hun, hvordan sang er et kulturelt udtryk og en social aktivitet, der starter med babys første pludreord. For i begyndelsen var sangen, længe før sproget. Til hverdag og fest, opvask og protest.
Religion
Part of the Tænkepauser series
Alting har en årsag. På nær religion. Kristendom, islam eller anden form for hokuspokus er blevet os givet i tidernes morgen af guder, ånder eller fjerne forfædre. Den forklaring tror de mest godtroende gudstro på. Men det er nu nok løgn og latin ifølge Jeppe Sinding Jensen, eviggrøn fritænker ved Aarhus Universitet. Religion er måske bare et tilfældigt biprodukt af menneskets million år lange udvikling, hvor vores forestillingsevne er gået amok med absurde ideer om usynlige væsner og magter, der styrer verden og livet. Det lyder også helt utroligt, men alting skal jo have en årsag.
Sorg
Part of the Tænkepauser series
Den tid, den sorg, siger vi. Men den tid kommer altid. For sorg er et grundvilkar for os alle. Engang vil vi miste dem, vi elsker, og de vil miste os. Sorg foler vi dog ikke kun, nar et menneske dor. Vi mAerker ogsa fortvivlelsen, nar vi lider andre af livets mange tab, fra skilsmisser til alvorlig sygdom. Ifolge Mai-Britt Guldin, sorgforsker ved Aarhus Universitet, skal vi ikke tage sorgerne pa forskud. Hvis vi til gengAeld tor give sorgen en plads i livet, nar den dukker op, kan dens smerte ikke bare forvandle sig til erindringens glAede, men ogsa lAere os at leve.
Sundhed
Part of the Tænkepauser series
En sund sjæl i et sundt legeme. Det lyder godt, men kræver sin mand – og kvinde. Vi skal have seks om dagen, skodde smøgerne en gang for alle, ikke tage en tår over tørsten og få pulsen op en halv time dagligt. Pyha, den slags velmenende råd er lige til at miste pusten over. Men bare rolig, Lars Thorup Larsen, sejlivet sundhedsprofet ved Aarhus Universitet, har givet vores ideer om sundhed et sundhedstjek. Hans diagnose lyder: Det er ren indbildning at tro, at vi har fuld kontrol over vores eget velbefindende. Sundhed er i dag en helt uopnåelig tilstand.
Karriere
Part of the Tænkepauser series
Karrieremennesker arbejder målrettet for magt, status og penge. En karriere er ifølge Rie Thomsen, karrierebevidst karriereforsker ved Aarhus Universitet, dog ikke lig med en konkurrence for få udvalgte. Vi kan alle tage aktiv stilling til vores levevej og med fordel opfatte den som en rejse gennem livet. Vi skal styre retningen mest muligt selv, men forlige os med, at tilfældigheder, lykketræf og uheld kan påvirke løbebanen. Når vi lærer at gøre karriere, opnår vi bedre målet med hele tilværelsen: at få arbejdsliv og resten af livet til at gå op i en højere enhed.
Eksperter
Part of the Tænkepauser series
Eksperter har ikke en beskyttet titel. Populistiske politikere bagtaler dem, hvis de med deres faktabaserede viden modsiger folkeforførernes fikse ideer, og online foregiver de rene amatører at vide bedre end de sande specialister. Klogeågerne skal jo ikke tro, de er noget, bare fordi studenterhuen trykker. Det gør den på N. Leila Trapp, Aarhus Universitets selvudnævnte ekspert i eksperter, som takket være sin store sagkundskab kan fremlægge fældende beviser for, at vi alle er eksperter i at afgøre, om nogen virkelig er ekspert eller blot en halvstuderet røver.
Kroppen
Part of the Tænkepauser series
Din krop er dit tempel, din krop er din egen, siger damebladene. Det tror både appelsinhudssvingende naturister, botoxafhængige amerikanere og alle os andre fedtforskrækkede stakler på. Men lad være. For ifølge professor i idræt ved Aarhus Universitet Verner Møller tilhører kroppen samfundet. Uanset om vi vælger at stramme os op med korset eller skalpel, skamfere vores læber med tallerkener eller brække fødderne på vores døtre, er det tradition og kultur, der bestemmer, hvad vi gør ved vores krop. – Din krop er måske nok et tempel. Men den er ikke din egen.
Rummet
Part of the Tænkepauser series
Det er så langt ude, at det ikke er til at fatte. Alene i vores galakse, Mælkevejen, drejer en milliard kloder, der minder om Jorden. De baner sig vej om deres stjerner i en sval temperatur, der gør livet muligt. Og liv har vi ledt efter, siden Galilei i 1600-tallet kiggede langt efter Jupiter og spottede dens fire store måner, oplyser Ole Eggers Bjælde, observant astrofysiker ved Aarhus Universitet. Andre planeter har to sole, et hav af gas og regn af svovlsyre. For der er mere mellem himmel og jord, end vi lige kan se. Faktisk er det meste af stoffet i rummet usynligt. I hvert fald nogle lysår endnu.
Sandhed
Part of the Tænkepauser series
Den kan være ilde hørt, hel og halv, og den hele får du fra børn og fulde folk. Der er sandt at sige tale om sandheden. Eller måske sandheder, for der er flere udgaver. Astronomer mener ikke længere, Pluto er en planet, men det gjorde de engang. Nogle tror, Jesus er sandheden, andre Koranen. Uanset hvad vil en ungkarl altid være ugift. Alt er nemlig ikke relativt. Din løgnedetektor styres heldigvis hverken af børn eller berusede, men af Helge Kragh, professor i videnskabshistorie ved Aarhus Universitet, og han har sandt for dyden tænkt sig at sige dig et par sandheder.
Musik
by Steen Kaargaard Nielsen
Part of the Tænkepauser series
De fleste af os er lutter øren, når musikken spiller. I hvert fald så længe den falder i vores smag. Hvis ikke vil vi prøve at vende det døve øre til. Men oftere og oftere uden held. For på grund af den digitale udvikling minder musik mere og mere om vand. Begge dele trænger ind overalt – især i ørene. Ifølge Steen Kaargaard Nielsen, musikforsker ved Aarhus Universitet, er der to sider af sagen: Enten er vores opskruede forbrug af vellyd beviset på musiks livsvigtige betydning for os. Eller også får sød musik 24/7 os til at miste evnen til at høre ordentligt efter.